Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. d. Osten, Adolph Sigfried Greve, 1726-97, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det var for en stor Del ad den Vej, at den Underhandling blev
drevet, som havde Forbundet af 11. Marts 1765 til Resultat.
Da O. havde forladt Petersborg, modtog han som Ærestegn
baade den russiske Alexander Newsky-Orden og den polske
Stanislaus-Orden. Disse Dekorationer fik han som Vidnesbyrd om,
at baade Kejserinden og Stanislaus Poniatovski, der nu var Konge i
Polen, med Erkjendtlighed mindedes ham som deres tro Ven i
tidligere Tid. Kong Stanislaus føjede et Par Aar derefter den polske
Greveværdighed til som en ny Hædersbevisning (1768). Men
Saadanne Venskabstegn formaaede ikke at dæmpe den Bitterhed, som
han følte ved, hvad han havde oplevet i de sidste Aar. Paa den
Skyld, han selv kunde have haft, tænkte han ikke; men han gav
Bernstorff Ansvaret, og han blev fra nu af en bestemt Uven af
denne. Det hjalp ikke, at han (1766) blev Ridder af Danebrog.
Fra Petersborg blev han sendt til Neapel for at repræsentere
Staten her-, han fik nu kun lidt at bestille, men fandt nok at
skumle over i italienske Forhold. For at han kunde opnaa en
Plads, hvor der var mere Brug for hans Evner, vilde Bernstorff
sende ham til Haag; men inden han kunde komme der hen, blev
Bernstorff styrtet af Struensee (15. Sept. 1770), og der begyndte nu
et helt nyt Afsnit i O.s Liv.
Da nemlig Struensee saa Nødvendigheden af at have en dygtig
og i de diplomatiske Forhold kyndig Mand i Spidsen for de
udenrigske Sager, tilbød han O. at lede disse. Det var imidlertid ikke
blot dennes Dygtighed, men ogsaa hans bekjendte Vrede imod
Bernstorff, der anbefalede ham hertil, og det blev i Struensees
Kreds opfattet som et stort Held, hvis han kunde vindes for en
saadan Stilling. O. tog villig imod Tilbudet og kom tilbage til
Kjøbenhavn i Dec. 1770. Medens tidligere den samme Mand
stedse havde forenet Udenrigsministerens Forretninger med det at
være Præsident i tyske Kancelli, blev O. nu Udenrigsminister alene
(22. Dec. 1770), og den Adskillelse af de 2 Embeder, der saaledes
fandt Sted, holdt sig stedse siden. Samtidig med at O. blev
Udenrigsminister, fik han tillige den vellønnede Stilling som Direktør
for Øresundstolden. Men hvis han har følt sig stolt og glad ved
at faa de udenrigske Sager i sin Haand, kom han til at mærke,
at det ikke var en udelt Nydelse paa denne Tid at være
Udenrigsminister. Selvfølgelig vilde Struensee ikke give Slip paa at
bestemme den ydre Politik, og han søgte at indskrænke O.s
Virksomhed til at være et Slags Departementsdirektørs. Blandt andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
