Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ostenfeld, Christen, 1619-71, Professor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fungeret som Ordfører for de til «den tyske Nation» hørende
Jurister, lode Nationens Repræsentanter hans Billede, ledsaget af en
hædrende Indskrift, hugge i Marmor og indsætte i den akademiske
Festhal (s. Strunk, Portrætkatalog). For øvrigt var ikke
Retsvidenskaben, men Medicinen O.s Hovedstudium. I dette Fag tog
han 1655 Doktorgraden, hvorpaa han vendte tilbage til Fædrelandet
og blev kort efter (1656) udnævnt til Professor i Medicin ved
Universitetet. Da han senere holdt sin akademiske Tiltrædelsestale,
hædrede Kong Frederik III og de nederlandske Gesandter, som
da opholdt sig i Kjøbenhavn, Akten med deres Nærværelse. I Maj
s. A. holdt O. Mindetalen over den nys afdøde, ældgamle medicinske
Professor Thomas Fincke (V, 150), til hvis ansete og indflydelsesrige
Slægt han selv snart efter blev knyttet, da han 31. Maj
1657 ægtede Søster Fincke, Datter af Professor Jacob F. (V, 149).
I Febr. 1657 var O. en af Universitetets deputerede ved det
i sine Følger saa skæbnesvangre Stændermøde i Odense, hvor
Krigen mod Sverige blev vedtagen eller rettere blev Stænderne
paanødt. I Juli s. A. valgtes O. til Universitetets Rektor, just som
Krigen brød ud. Det blev et uroligt Rektorat. Universitetets
dyrebare Privilegier var det Rektors Pligt at værne om; men
Fædrelandets Nød stillede Krav, der ikke lode sig afvise. Her
havde O. en vanskelig Stilling; men Privilegierne gik dog endnu
denne Gang nogenlunde uskadte ud af Ilden. Værre blev det, da
Krigen atter brød ud. Pinseaften 1658 havde O., som Skik var,
nedlagt Rektoratet og var siden rejst ud til en Gaard i Kjøgeegnen,
hvor han agtede at tilbringe Sommeren for at komme til Kræfter,
da han var plaget med Feber. Men Carl Gustavs nye Overfald i
Avg. s. A. foregik saa pludselig, at O. blev afskaaren fra
Kjøbenhavn; først efter 3 Maaneders Forløb lykkedes det ham ved
Nattetid i en Baad at snige sig ind til Byen. Da Universitetets
Rektor, M. Rasmus Brochmand (III, 84), ogsaa var bleven lukket
ude fra den belejrede Stad, maatte O. i Nov. 1658 som Vicerektor
paa ny overtage Ledelsen af de akademiske Anliggender under
vanskelige Forhold, især da han stadig plagedes af legemlig
Skrøbelighed. Først nogen Tid efter, at Stormen (11. Febr. 1659) var
afslaaet, var ovennævnte Rektor saa heldig at slippe ind i Byen
og kunde atter overtage sit Hverv. Efter Freden 1660 blev O.
benyttet i flere Forhandlinger med svenske Myndigheder vedrørende
Universitetets Gods, særlig de for øvrigt forgjæves Forsøg paa at
bevare de Indtægter, det hidtil havde oppebaaret fra Skaane. 1662
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
