- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
468

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Otterstrøm, Christian, f. 1833, Ingeniør - Otterstrøm, Christian Rasmus (Erasmi), 1795-1876, Bankkasserer og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han væsentligst har været henvist til med sine gode Kundskaber
og store Interesse for alle Detailler at fuldende og udvide de fra
Forgængerne arvede Opgaver, blandt hvilke kan nævnes
Fuldendelsen af Frederikshavns Havn, Forlængelse af Hirtshalsmolen,
Kystsikringer paa Jyllands Vestkyst, Udvidelse af Esbjærg Havn,
Forbedring af Afløbsforholdene ved Ringkjøbing Fjord og af
Thyborønkanalens Sejlbarhed, ved hvilke Arbejder Sandpumpeskibe første
Gang ere bragte til Anvendelse i danske Farvande. Af nylig
paabegyndte større Arbejder kunne nævnes en Fiskerihavn ved Anholt
og større Uddybningsarbejder til Forbedring af Limfjordens
Besejling, der begge ere vedtagne i Rigsdagssamlingen 1897—98, for
det sidste Arbejdes Vedkommende med ret betydelige Ændringer
i Vandbygningsvæsenets oprindelige Projekt. Som Medlem af
Regeringskommissioner har O. desuden medvirket ved Behandlingen
af Opgaver, der endnu ikke ere naaede til Udførelse, saaledes i
1892 af Krigsministeriets Forslag til Inddæmning af den østlige
Del af Kalvebodstrand og siden 1897 af Tilvejebringelse af en
Havn paa Jyllands Vestkyst.

I 1877 og 79 foretog O. Rejser til Slesvig og Nordvesttyskland
og til Holland for at studere Havne-, Dige- og Kystsikringsanlæg
og skrev derom en Beretning i «Teknisk Tidsskrift». 1881 besvarede
han den tekniske Forenings Prisopgave om Uddybningsmateriel for
mindre Havne og vandt den udsatte Præmie. Senere har han
skrevet et Par Smaapiecer om Ringkjøbing Fjord og af og til
leveret Artikler og deltaget i Diskussioner i Tidsskrifter om
Kystsikringer og Havneforhold. — 16. Dec. 1868 ægtede O. Anna
Caroline Clausen (d. 1884), en Datter af Møller O. C. i Slagelse.

Alfred Lütken.

Otterstrøm, Christian Rasmus (Erasmi), 1795—1876,
Bankkasserer og Politiker, født 6. Juli 1795 i Kjøbenhavn, Søn af
Skomagermester og Skibsreder Aage O. og Karen f. Krympke (d. 1849).
Faderen, der var af svensk Byrd, mistede ved Bombardementet og
Krigen 1807 baade sine Huse og Skibe og flyttede tilbage til
Sverige. Sønnen tog 1812 dansk-juridisk Examen og blev 1814
Fuldmægtig hos Stiftamtmand Blom i Viborg, 1822 Overretsprokurator
sammesteds og 1837 Bankkasserer i Aarhus. Her fik han snart den
egentlige Ledelse af Filialbanken og styrede den indtil 1859; var i
Foraaret 1848 midlertidig Stiftamtmand og i en lang Aarrække
politisk tonegivende, men tog aldrig Del i det kommunale Liv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0470.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free