- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
484

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ovens, Jurian (c?: Jürgen), 1613(?)-1678, Maler - Overbeck, Georg Hermann, 1743-96, slesvigsk Fædrelandsven

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

9. Dec. 1678. Han efterlod Enke og 8 Børn i gode Kaar. Enken
døde i Tønning 1690.

O. var indtil for faa Aar siden kun lidet kjendt, og det er
egentlig først efter, at Slesvig er gaaet tabt for Danmark, at han
er bleven opdaget af Tyskerne og kommen i Agt og Ære. Han
var en frugtbar og alsidig og ganske vist for sin Tid betydelig
Kunstner her hjemme, men nogen stor Kunstner var han aldrig.
Med Undtagelse af Altertavlen i Frederiksstad, et Værk, der vilde
gjøre enhver Mester Ære, og de faa Portrætbilleder af ham, der
kjendes, kunne hans Arbejder ikke prises i højere Grad. Rigtignok
ere mange, og maaske de bedste af dem, gaaede til Grunde,
spredte for alle Vinde eller ikke mere paaviselige. Det er
forholdsvis kun faa af hans Værker, der ere blevne stukne – af
Matham, v. Schuppen, Strauss og enkelte andre –, og disse Stik
begynde nu at blive sjældne. Ogsaa han selv stak, raderede og
tegnede med Færdighed, skjønt ikke flittig.

Sach, Carstens’ Jugend u. Lehrjahre S. 45 ff. 138 ff.
Kiel. Zeit. 9. og 16. Avg. 1885.
R. Haupt, Bau- u. Kunstdenkmäler d. Prov. Schlesw.-Holst. III.
Allg. Deutsche Biographie XXV.
Geh. Arch. Aarsber. VI.

F. J. Meier.


Overbeck, Georg Hermann, 1743-96, slesvigsk Fædrelandsven,
fødtes 4. Juli 1743 i Løgumkloster, hvor Faderen, Christopher
O., var Præst. Efter at have gjennemgaaet en tysk Latinskole,
uvist hvilken, studerede han bl. a. ved Kjøbenhavns Universitet og
ansattes 1769 som Kantor i Tønning. 1775 valgtes han til samme
Stilling i Flensborg, her forbundet med Tredjelærerembedet ved
Byens lærde Skole; tillige virkede han som Musikdirektør. –
O. var en varmtfølende, retsindig Mand med musikalske og
poetiske Anlæg, men særlig mærkelig er han dog kun som dansk
Sprogelsker. Han er den første Slesviger, der med Begejstring og
Iver virker for at hæve Modersmaalet op af dets tilsidesatte og
forsmædelige Stilling, og en karakteristisk Bebuder af den
Sprogkamp, der stod for Døren. Personlig skyede han intet Offer af
Tid og Arbejdskraft for at gjøre Sproget bekjendt for Eleverne,
ad alle Veje søgte han at faa det indført som fast Læsefag ved
Skolen, og trods Magistratens Modstand og Konsistoriets og
Kancelliets Ligegyldighed lykkedes dette ham 1786 ved den kraftige
Borgmester J. Thor-Stratens Hjælp. Paa Grund af Svagelighed
afskedigedes O. 1795 og døde i Flensborg 20. Avg. 1796.

Brasch, Flensborg Latin- og Realskoles Hist. S. 127 ff.

P. Lauridsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:33 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/12/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free