- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
502

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oxe, Peder, 1520-75, Rigshofmester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

føre sine Tanker ud i Virkeligheden, som ingen anden dansk
Statsmand har besiddet.

Ogsaa paa det aandelige Livs Omraade har han sat sit Stempel.
Det er vel en Følge af hans fortrinlige Opdragelse, at han
saa vel før sit Fald som efter sin Gjenoprejsning viser en levende
Interesse for Aandens Gjerning. Han nævnes som den, der har
gjennemført Oprettelsen af Kommunitetet (1569), og det oven i
Kjøbet midt under Krigen, da han maatte synes at have nok at
gjøre med at skaffe Midlerne til dens Førelse og Gjældens
Afbetaling til Veje. Selv ydede han med rund Haand Hjælp og
Bistand til Videnskaben og dens Dyrkere, en Gavmildhed, for
hvilken Niels Hemmingsen bragte ham en varm Tak, da han
tilegnede ham sin Fortolkning af den 84. Salme (1569). Ogsaa de
fattige betænkte han med rige Gaver og Legater. Hans Indflydelse
paa Universitetets Forhold var betydelig, og efter Johan Friis’ Død
1570, da Kanslerembedet i nogle Aar stod ledigt, var han dets
nærmeste foresatte. Med Tidens berømteste lærde stod han i
venskabelig og intim Berøring. Niels Hemmingsen, Anders
Sørensen Vedel, Rasmus Glad, den unge Tyge Brahe samledes ved hans
gjæstfrie Bord; han tilskyndede dem til Udførelsen af store Arbejder
(Oversættelsen af Saxo og Fortsættelsen af Saxo), og han holdt sin
skjærmende Haand over Niels Hemmingsen, da denne anklagedes
for Kryptokalvinisme.

Kort efter sin Hjemkomst, 14. Sept. 1567, ægtede han Fru
Mette Rosenkrantz, Enke efter Helten Steen Rosensparre.
Han tog Ophold paa Gisselfeld, hvis Bygning han nu fuldendte, samtidig med
at han ved Kjøb og Mageskifter udvidede det og indrettede de berømte
Karpefiskerier. Han søgte at indføre en ny Behandling af Jorden, i det
han fik gjennemført en kongl. Befaling til Bønderne om at
sommerpløje deres Jord; men da han kort efter døde, gik denne
Forbedring af Agerbruget i Glemme og fornyedes som bekjendt først
200 Aar efter. Hans Interesse for Landbrugets Udvikling hang
sammen med hans store Virksomhed som Godsbesidder. Han
fortsatte nu, hvad han med saa stort Held havde begyndt før sin
Landflygtighed: Udvidelse og Forøgelse af sit Gods. Foruden sine
3 Hovedgaarde, som han havde faaet tilbage ved Forliget med
Kongen, Gisselfeld, Tordsø og Tølløse, fik han ved Arv Løgismose
i Fyn og ved Kjøb og Mageskifte Holmegaard og Hjelmsø i Sjælland
samt Dele af Tange og Togerup i Fyn og Skaane. Med sin Hustru

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0504.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free