- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
519

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Palladius, Peder, 1503-60, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jeg efterlod Dr. P. P. 14 Dage i den papistiske Stad Roskilde.
Der prædikede han hver Dag, og hele Byen løb til for at høre
ham, og de takke og prise Gud, baade Raad og Borgere. Han
holdt ogsaa hver Dag en latinsk Forelæsning og havde 125
Tilhørere. » Snart var P. i fuldt Arbejde med Visitatser rundt om i
Stiftet, og i Løbet af 5-6 Aar fik han visiteret alle dets 390
Kirker. Paa ethvert Sted skulde Forholdene ordnes saa at sige fra
ny af, mange Misbrug afskaffes og alt bringes paa en saadan Fod,
at det kunde gaa i det mindste uden betydelige Anstød mod en
rigtig og sømmelig evangelisk Kirkeorden. Med Flid søgte han
at faa fjærnet fra Kirkerne alt, hvad han kaldte «Uryd», det var
Levninger fra den papistiske Tid, saasom Helgenbilleder, unyttige
Altere, Relikvier, Messebøger og lignende. Især havde han et
vaagent Øje med de endnu temmelig stærkt søgte Valfartssteder i
Stiftet og fik ved Kongebreve Søgningen til disse Steder forbudt,
om den end ingenlunde fuldkomment blev afskaffet i hans Tid.
Overhovedet ses det af mange Ting, at Modstanden mod den
evangeliske Lære og Kirkeorden endnu langtfra var overvunden.
Særlig gjorde Roskilde Domkapitel længe baade aktiv og passiv
Modstand mod de nye Ordninger og gav P. meget at tage Vare.
1543-44 ledede P. de Religionsdisputatser, der holdtes mellem
Universitetets Theologer og katholsksindede Medlemmer af flere af
Landets Domkapitler og Klostre, som da ogsaa til sidst gave efter,
om end maaske mere for at redde deres Præbender, end fordi de
vare overbeviste. I et Kongebrev af 1551 omtaltes, at der endnu
var «mange, som sad og forhærdede sig og ikke vare udi en ret
kristelig Tro, som dennem burde», hvorfor det paalagdes dem at
lade sig undervise af P. og at efterkomme, hvad han paa Kongens
Vegne «tilsagde dem om Religionen». Saa stor Modstand P. end
saaledes fandt i sit evangeliske Tilsynsembede, saa maa man dog
ikke forestille sig ham som en Mand, der billigede enhver
Angrebsmaade, naar det gjaldt at ramme Modstanderne og at tilintetgjøre
Papismens Levninger; thi lad end være, at han mangen en Gang
udtalte sig skarpt nok om den papistiske Haardnakkethed, som han
jævnlig traf paa, saa misbilligede han dog, naar Præsterne i deres
Prædikener paa en upassende Maade omtalte Helgener og deres
Relikvier og i det hele kun lagde an paa at rive ned og ikke
tillige at bygge op. Vanskeligst var Stillingen over for mægtige
Adelspersoner, der toge det gamle i Forsvar eller viste aabenbar
Foragt mod den borgerlige Superintendent, der ingenlunde kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0521.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free