- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
526

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pálsson, Gestur, 1852-91, Forfatter - Pálsson, Gunnar, 1714-91, Oldforsker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

studerede han Theologi ved Kjøbenhavns Universitet, men vendte
uden at tage nogen afsluttende Examen tilbage til Island 1882. I
Reykjavik udgav han 1883-86 Fjortendagsbladet «Suðri» og havde
forskjelligt Kontorarbejde, indtil han 1890 udvandrede til Amerika
og overtog Redaktionen af det islandske Blad «Heimskringla» i
Winnipeg. Allerede Aaret efter tænkte han dog paa at vende
tilbage, men Døden overraskede ham 19. Avg. i Winnipeg.

G. P. er en talentfuld Novellist, stærkt paavirket af den ved
G. Brandes vakte Bevægelse. I en Række Smaafortællinger, hvoraf
de 4 vigtigste under Titelen «Fire Fortællinger» ere oversatte paa
Dansk af W. Wiehe 1896, skildrer han islandske Samfundsforhold
og Typer, men saaledes at Livets Skyggesider fremdrages. Gjennem
hans Produktion gaar en dyb Medfølelse med Tilværelsens Stifbørn,
en stærk Uvilje mod de velstilledes Hykleri, Selvgodhed og
Egenkjærlighed, og mod disse og lignende Fejl vender han sin Satire
og Ironi. Fremstillingen er baade i og for sig og som en Skildring
af islandsk Natur og Folkeliv interessant og Karaktererne i det
hele vel trufne, om end enkelte Træk mere skyldes Tendens og
litterær Paavirkning end umiddelbar Iagttagelse. Som den mest
fremtrædende Repræsentant for en ny realistisk Retning har G. P.
været Gjenstand for megen Opmærksomhed og en overordentlig
anerkjendende Kritik; hans Fortællinger ere gjennem forskjellige
Oversættelser indførte i den tyske Litteratur og hans første og
betydeligste («Kjærlighedshjemmet») tillige oversat paa Hollandsk.
Hans Liv var ikke lykkeligt; svag af Karakter og tidlig hengiven
til stærke Drikke bukkede han mere og mere under for denne
Tilbøjelighed. Hans politiske Interesse har næppe været betydelig,
men Forholdene medførte, at han som Redaktør nærmest kom til
at staa som Moderationens Ordfører.

Sunnanfari V (1891), 37 f.
J. C. Poestion, Isländ. Dichter der Neuzeit S. 483 f.

Kr. Kaalund.


Pálsson, Gunnar, 1714-91, Oldforsker, Broder til ovennævnte
Bjarni P., fødtes paa Præstegaarden Upsir 2. Avg. 1714. Efter i
3 Aar at have været Degn paa Munkatværaa udnævntes han 1742
til Rektor ved Latinskolen paa Holar, som han fra en stærkt
forfalden Tilstand bragte paa en god Fod; blandt Skoledisciplene her
havde han foruden den nævnte Bjarni 2 andre Brødre. 1753 blev
han Præst til Hjarðarholt i Dala Syssel i det vestlige Island og
udnævntes til Herredsprovst, 1785 tog han paa Grund af Alder sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0528.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free