Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pálsson, Sveinn, 1762-1840, Naturforsker, Læge - Pálsson, Ögmundur, o. 1462-o. 1542, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Turistforenings Aarbog» 1881—84. Selv har han ladet indrykke
forskjellige mindre Afhandlinger i danske og islandske Tidsskrifter
samt udgivet nogle Oversættelser til Islandsk af populær-videnskabelig
Faglitteratur. End videre maa mærkes hans 2 Biografier,
henholdsvis af Svigerfaderen B. Pálsson og (i Forening med B.
Thorsteinsson) af Konferensraad Jon Erichsen.
Tímarit XI (1890).
Kr. Kaalund.
Pálsson, Ögmundur, o. 1462—o. 1542, Biskop, fødtes i det
vestlige Island af Forældrene Páll Guðmundsson og Margrjet
Ögmundsdatter. Han bestemtes for den gejstlige Stand og søgte som
ung til Udlandet, men den videre Uddannelse, han her fik, gik
nærmest i praktisk Retning; saaledes skal han have været en god
Sømand, der endogsaa senere som Præst selv førte et Skalholt
Domkirke tilhørende Skib. Fra 1504 vides han at have været Præst
paa Breiðabólstaður i det sydlige Island og havde her en Strid med
Fogedens Folk fra Bessastad, som kostede nogle af disse Livet.
1515 blev han Abbed for Vidø (Viðey) Kloster. Da Biskop Stefan
i Skalholt var afgaaet ved Døden, valgtes han 1519 til dennes
Efterfølger, men hans Bispevielse i Norge, som baade forsinkedes
ved en ugunstig Rejse og Indsigelser fra Kongens Side, fandt først
Sted 1521, hvorefter han næste Aar vendte hjem.
Hans første Bispeaar optoges af Stridigheder med Biskoppen
paa Holar Jón Arason (I, 299), men snart fik begge Biskopper i
den fremtrængende Lutheranisme en fælles Fjende, og særlig Ö. P.
mærkede Spor til denne blandt sine nærmeste Omgivelser (s. IV,
473 og VI, 153). Samtidig ramtes han af en tiltagende Øjensvaghed,
som endte med fuldstændig Blindhed og nødte ham til at søge sig
en Eftermand. Den først udvalgte, en Slægtning af Biskoppen,
døde 1537 kort efter sin Indvielse under Opholdet i Norge; den
derefter valgte, Gissur Einarsson, tilhørte i Virkeligheden fuldstændig
Lutheranismen. Inden Gissur endnu havde tiltraadt sit Embede,
var O. P. kommen paa en spændt Fod med Fogeden Didrik van
Minden, som 1539 havde udplyndret Vidø Kloster, og da denne
senere ud paa Sommeren hjemsøgte ham paa Skalholt, var han
paa selve Bispegaarden med sine Følgesvende bleven ihjelslaaet af
Omegnens Bønder, hvad der gjorde Biskoppen mistænkt i Danmark,
saa meget mere som han med Hensyn til Reformationens Gjennemførelse
gav undvigende Svar.
Ved Gissurs Tilbagekomst 1540 afstod Ö. P. ham vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
