Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Parow, Henrik, -1389 - Parsberg, Christoffer Greve, 1632-71, Gehejmeraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hyldede Dronningen som Rigets fuldmægtige Husbonde efter hendes
Søns Død. Han synes at have faaet et større Len i Norge, siden
han i en samtidig Aarbog kaldes «Capitaneus Norvegiæ». I Aaret
1388 var han øverstbefalende over den Hær, som Margrethe sendte
ind i Sverige for at møde Kong Albrecht, der vendte tilbage fra
Tyskland med talrige hvervede Tropper, og han faldt selv i det
sejerrige Slag paa Falen (24. Febr. 1389), der sikrede Margrethe
den svenske Krone og førte Albrecht i et langvarigt Fangenskab.
Munch, Det norske Folks Hist. 2. Afd. II, 264.
Kr. Erslev.
Parsberg, Christoffer Greve, 1632—71, Gehejmeraad, Søn af
den ndfr. nævnte Oluf P., er født 17. Dec. 1632. Efter 1647 at have
besøgt Sorø Akademi foretog han 1648—53 en lang Udenlandsrejse,
paa hvilken han bl. a. studerede ved Universitetet i Strasburg.
Umiddelbart efter sin Hjemkomst blev han 1653 Hofjunker, indviet
til denne Gjerning ved sin Faders ndfr. omtalte mærkelige Leveregler.
En kort Tid var han derpaa Resident i London, blev senere (1658)
Kammerjunker og fik under Kjøbenhavns Belejring forskjellige
Hverv med Hensyn til Mønstringen af Garnisonen. I Sept. 1659
sendtes han som Gesandt til Fredskongressen i Oliva, men det
lykkedes ham ikke at naa det ham overdragne Maal, Udsættelsen
af Fredens Afslutning mellem Sverige og Brandenborg, indtil
Underhandlingerne uden for Kjøbenhavn mellem Danmark og Sverige
havde ført til et Resultat. Efter at Freden i Oliva var undertegnet i
April 1660, vendte han hjem, og snart efter begyndte for Alvor
hans Opnaaelse af Værdigheder og Indflydelse. Paa Arvehyldingens
Dag, 18. Okt. 1660, udnævntes han til Hofmester for Tronarvingen,
Prins Christian, og fulgte denne fra Maj 1662 til Avg. 1663 paa
hans Rejse over Nederlandene til England og Frankrig og tilbage
gjennem Tyskland. 1662 havde han faaet Lister Amt i Norge,
hvilket han beholdt, indtil han 1664 blev Amtmand over
Vordingborg Amt; Aaret efter fik han Jungshoved Len udlagt som
Ejendom, til Dels for tilgodehavende Løn, til Dels af sær kongelig
Naade. I den følgende Tid mente Rygtet gjentagne Gange, at
han, hvis politiske Sympathier sagdes at gaa i Retning af
Tilslutning til Frankrig, skulde gaa som Gesandt til Udlandet; det blev
dog ikke Tilfældet; derimod blev han 1666 Medlem af den da
nedsatte Lovkommission, i hvilken Egenskab han udarbejdede et
Udkast til en Lovbog, og i Juli 1667 aflagde han Ed som
Gehejmeraad, Medlem af Statskollegiet og Højesteret; hans Bestalling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
