Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Parvus, Matthis, -1553, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hans Levned, saa vidt vi kjende det, giver os en levende
Forestilling om den brændende Iver, hvormed unge, begavede Mænd
i Tiden henimod Reformationen kastede sig over Studiet af de
gamle Sprog og gjennem Humanismen lededes til det Brud med
Fortiden, der gjorde dem til erklærede Tilhængere af den kirkelige
Reformation. Det er sandsynligt, at Humanisten Walter Mortimer
(XI, 478), der var Rektor ved Roskilde Skole, først har vakt P. P.s
Interesse for Videnskaberne («artes»), og at den er bleven mægtig
styrket ved hans senere Studieophold i Rostock. Hjemkommen
her fra skrev han i Dec. 1519 et Brev til den bekjendte Henrik
Smith fra Malmø, hvilket denne aftrykte som Indledning til sin
«Hortulus synonymorum» (1520). Brevet er gjennemstrømmet af
den frejdige Sejersfølelse, som den Gang besjælede saa mange af
Forkæmperne for de gjenopstandne Videnskaber. Blandt de store
Navne paa samtidige Humanister, som P. P. med Berømmelse
omtaler i sit Brev, er ogsaa «den højlærde Philip Melanchthon og
den dybsindige Theolog Martin Luther», hvilke han dog endnu
kun kjendte af Rygte, men inderlig ønskede at komme i personlig
Forbindelse med. Endnu stod han i religiøs Henseende dog
væsentlig paa det gamle Stade, som det fremgaar af et latinsk
Digt, han 1520 udgav til Jomfru Maries Ære.
P. P.s Livsforhold i de følgende 15-16 Aar ere os saa godt
som ubekjendte. Man har ment, at han ligesom hans Broder
Hr. Henrik P. har været en af den landflygtige Christian II’s
Ledsagere; men derfor foreligger dog ikke noget Bevis. Imidlertid er
det klart, at han har færdedes mange Aar i Udlandet, har erhvervet
Magistergraden og navnlig har opholdt sig længere Tid i Paris,
da han etsteds nævner den derværende berømte Bogtrykker og
Humanist Robert Stephanus som sin «gode, gamle Ven». Ogsaa
i Wittenberg har han været, da han senere omtalte Luther og
Melanchthon som sine aandelige Fædre og Lærere, hvem han
skyldte den største Taknemmelighed og Ærbødighed. 1536 var
han hjemme; thi ved denne Tid anbefalede den unge Herman
Skeel, der da studerede i Tyskland, ham paa det bedste til
Rigsraad Anders Bille, at han kunde faa et Levebrød her i Landet,
hvor han nu havde begivet sig hen.
1536 udgav P. P. i Roskilde den løwenske Professor Johan af
Kampens latinske Parafrase af Davids Salmer og Prædikerens Bog,
som han ledsagede med Anmærkninger. Paa samme Maade udgav
han 1537, ligeledes i Roskilde, en latinsk Komedie om den forlorne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
