- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
562

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Passow (Passau), Hartvig, -1706 - Paston (Baston), Johan, -1557- , Sanger og Komponist - Pauelsen, Erik, 1749-90, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dette i Besiddelse i den danske Prins Carls Navn. Under Angrebet
paa Eutin Slot, der forsvaredes af en gottorpsk Besætning, blev P.
saaret og døde Nytaarsdag 1706. Han var gift med Cathrine
Elisabeth v. d. Lippe af Huset Vinsebek i det paderbornske.

H. W. Harbou.


Paston (Baston), Johan, –1557– , Sanger og Komponist,
var en af de nederlandske Musikere, som under Christian III
indkaldtes til det kongl. Kantori i Kjøbenhavn, hvor han fik
Ansættelse som Sangmester 1557. Forinden han kom her til, havde han
været i Tyskland, og han anføres 1555 som Altist i det sachsiske
Hofkantori. At han gjaldt for en fremragende Kapacitet, kan
sluttes deraf, at han var den af Christian III’ s daværende 3
nederlandske Sangmestre, som oppebar den højeste Lønning. Hans
Ophold ved det danske Hof blev imidlertid kun af kortere
Varighed, i det han allerede afskedigedes Toaarsdagen efter sin
Ansættelse. Senere kom han vistnok til Sverige. Fra hans Virksomhed
her i Landet skriver sig et Par Kompositioner over Koralmelodierne
«Christ ist erstanden» og «Christ lag in Todes Banden», der findes
i det ene af de 2 Sæt haandskrevne Nodebøger fra Christian III’s
Kantori, som endnu ere bevarede. Musiksamlinger, udkomne i
Antwerpen i Aarene 1543-55, indeholde Motetter og franske Chansons
af hans Komposition.

Monatshefte f. Musikgesch. IX (1877), 237.
Eitner, Bibliogr. d. Musik-Sammelwerke des 16. u. 17. Jahrh.

V. C. Ravn.


Pauelsen, Erik, 1749-90, Maler, var født 14. Okt. 1749, hvor
vides ikke, hvem hans Forældre vare, ikke heller. I ethvert Fald
var han Barn af fattige Forældre. Som Dreng forlod han det
fædrene Hus, vandrede fra Landsby til Landsby ad Kjøbenhavn til,
malede Dragkister for Bønderne for et Maaltid Mad og Nattely og
naaede endelig til Hovedstaden, hvor han blev tagen i Lære af
en Malermester. Hans fremadstræbende Aand førte ham snart til
Kunstakademiet, hvor han arbejdede og studerede flittig og
alvorlig, og hvor han fra 1774-77 vandt alle Medaillerne, den store
Guldmedaille for en «Salomos Dom». Der foreligger ikke den
fjærneste Antydning af, at dette energisk fremadstræbende unge
Menneske har nydt nogen som helst særlig Opmuntring fra
Akademiets Side, og det endskjønt Kunstskolen de paagjældende Aar
styredes af 2 saa humane og Hjærtens gode Mænd som Wiedewelt
og Harsdorff. P. tabte dog ikke Modet, skjønt hans Kaar uden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0564.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free