Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paulli, Joachim Richard, -1759, Litterat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aar. P.s Stykke blev dog henlagt som mindre svarende til
Hensigten, og i Steden skrev Holberg sine 2 Komedier af samme Navn,
der forsvare Maskerader som fuldt saa uskyldige som Julestuer og
andre gammeldags Forlystelser. P. udgav da sin Komedie, efter
Fortalen nærmest for at værge Holberg mod Mistanke for at have
plagieret den, og det var vistnok ogsaa i fuldkommen god Tro,
at han ligeledes 1724 gav sig til at omarbejde Holbergs «Politiske
Kandestøber» og opfordrede Forfatteren til Samarbejde for at
ophjælpe Skuepladsen. Omarbejdelsen var imidlertid en ægte
«Ballhornisering», og det eneste, der duer, er det, der lige er taget fra
Holbergs Stykke. Ømtaalig og hidsig, som denne var, udgav han
P.s Henvendelse med en skarp og haanlig Afvisning som «Tvende
splinter nye Breve». Allerede tidligere havde mange tydet hans
Tyske Jochum i «Peder Paars» paa P. (andre paa Bogtrykkeren
Jochum Wielandt), og det er da intet Under, at den «Korte
Undervisning, hvorledes Komedier med Nytte og Skjønsomhed kan ses»,
der udkom faa Aar efter og af Werlauff med nogen Sandsynlighed
tillægges P., ikke nævner Holbergs Arbejde for at skabe en dansk
Skueplads, men roser Skuespillerne, fordi de lægge Vægten paa
franske Stykker. Af denne Piece fremgaar ogsaa, hvad det var,
P. havde at udsætte paa Holbergs Komedier, og hvor overfladisk
hans egen Opfattelse var, i det Hovedsagen for ham er en temmelig
raa ydre Effekt, burleske Scener osv.
Efter sine uheldige Forsøg paa at reformere Skuepladsen slog
P. sig paa Arkæologi og Kuriositeter, i det han skrev (paa Tysk)
om det 1734 fundne Guldhorn og s. A. «En Haandfuld af Kunst;
Natur- og Forstandsmærkværdigheder». Men især optræder han nu
som opbyggelig Forfatter i Følelsen af, at der over for den
begyndende Rationalisme krævedes en populær apologetisk Behandling
af religiøse Spørgsmaal i Steden for den gamle, lærd orthodoxe.
Han stræbte derfor at klæde Diskussionen i Journalistikkens og
Morskabslæsningens moderne Former og udgav 1734-37 «Den
Christ-opbyggelige Tidsfordriv» som et Slags Tidsskrift i tvangfrie
Hæfter. Det er en Andagtsbog eller Postil «i Overensstemmelse
med den augsburgske Konfession», men anlagt i Romanform, i det
den gudfrygtige Eusebius opdrager en Discipel gjennem gudelige
Betragtninger over alt, hvad der møder dem i det daglige Liv:
Værksteder, Samlinger, Kortspil, Værtshusscener med politisk Diskurs
osv. Bogen er altsaa en Slags Forløber for Pontoppidans bekjendtere
«Menoza» og trods sin ubehjælpsomme Form ikke uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
