- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
578

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paulli, Simon, 1603-80, Læge, Botaniker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Professor oven i Kjøbet skulde docere, i høj Grad uvenlig stemt,,
hvad der noksom fremgaar af hans Breve. Han udtaler sig ikke
blot med Ringeagt om P. som Docent, men sværter ham – uden
fyldestgjørende Begrundelse – som en Person, hvis Hovedegenskab
skulde være smaalig Gjerrighed, og som for at tilfredsstille
denne Lidenskab søgte at indynde sig hos Magthaverne. Worms
Uvilje gaar baade ud over P. selv og Svigerfaderen, hvem
Ansættelsen nok nærmest skyldtes. Men P. var nu ogsaa i hele sin
videnskabelige Personlighed aabenbart grundforskjellig fra Worm.
I Modsætning til dennes tunge, gammeldagslærde Grundighed viser
han en vis Ubekymrethed om alt det theoretiske og fundamentale,
tager med let Haand paa alt, interesserer sig i Anatomien nærmest
kun for den mere tekniske Side, navnlig for Skelettering, i hvilken
han med en vis rask Selvros praler af at have gjort vigtige
Opfindelser. Han havde aabenbart heller ikke nogen Betænkelighed
ved at følge det ham i «Ordinatio lectionum» anviste Program for
Undervisningen og beredte sig frejdig paa at docere ogsaa for
ulærde Disciple – Farmacevter og Barberer – i deres eget Sprog,
noget, Worm og hans Kreds forargede havde afvist som værende
«Medicorum Ære for nær». Denne hans Uhildethed og Mangel
paa Hensyn til den lærde Tradition maatte yderligere forøge Uviljen
mod ham.

Henimod Slutningen af 1640 holdt han sin Tiltrædelsestale,
hvori han i veltalende Vendinger priser sig lykkelig ved at være
kommen til Danmark, et Land, han skylder alt og kan anse som
sit Fædreland, og begyndte derpaa sine anatomiske Forelæsninger
under Hindringer og Vanskeligheder, som det akademiske Senat
stillede ham i Vejen, i et lille, meget uhensigtsmæssigt Avditorium.
Men den gode Støtte, han havde i Regeringsmyndighederne, gav
sig snart Udslag i Oprettelsen for ham af et smukt anatomisk
Theater i det saakaldte gamle Avditorium paa Frue Plads. 1643
var dette saa vidt færdigt, at han i et lille Skrift kunde slaa til
Lyd for den nye Æra, som nu skulde oprinde. 1644 udsendte han
et Program, der bebuder offentlige anatomiske Demonstrationer i
Theatret; men vistnok ved fortsatte Hindringer fra Senatets Side
kunde han først bringe dem til Udførelse i Foraaret 1645. De til
Demonstrationerne udstedte Adgangstegn til en noget høj Betaling
fremhævedes som et Bevis paa hans Pengebegjærlighed, skjønt han
dog heri nærmest kun fulgte en ved tyske Universiteter hjemlet
Skik.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0580.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free