- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
583

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paulli, Simon Holger, 1810-91, Kapelmester - Paulsen, jvfr. Pálsson og Poulsen. - Paulsen, Adam Frederik Wivet, f. 1833, Fysiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Professor, og i Anledning af sit 50 Aars Jubilæum i 1878 erholdt han
Kommandørkorset af Danebrog.

P. ægtede 22. Nov. 1842 Nielsine Albertha Schouw, Datter af
Læge Johan Henrik S. De døde med faa Dages Mellemrum, hun
18. Dec. 1891 og han, som i sine sidste Aar led af en uhelbredelig
Sygdom, 23. Dec., faa Timer efter Hustruens Begravelse.

Erslew, Forf. Lex.
Søndagsposten Nr. 506.
Ude og hjemme Nr. 246.
Schytte, Musiklex.

G. St. Bricka.

Paulsen, jvfr. Pálsson og Poulsen.

Paulsen, Adam Frederik Wivet, f. 1833, Fysiker. A. P. er
født i Nyborg 2. Jan. 1833. Hans Fader var daværende
Toldfuldmægtig, senere Oppebørselskontrollør ved Strømtolden, Johan
Aarslef P., Moderen Sophie Charlotte f. Wivet. P. gik først i
Realskolen i Nyborg, kom saa i Metropolitanskolen og senere paa Sorø
Akademi. Krigen 1848—50 gav ham Lyst til at blive Officer, men
da dette ikke lykkedes for ham, var han først en Tid Huslærer
og fik derefter 1855 en Ansættelse ved Matrikkelkontoret. Denne
Stilling tilfredsstillede ham imidlertid ikke, han ønskede nu at
komme til at studere. For at faa Hjælp dertil skrev han til
Professor H. N. Clausen og bad ham om Hjælp og Vejledning. Clausen
svarede meget sympathetisk og skaffede ham saa megen Hjælp, at
han kunde faa Undervisning i de vigtigste Fag til Artium. P. blev
saaledes Student 1859, han studerede nu Fysik, tog Magisterkonferens
deri 1866. 2 Aar efter modtog han Universitetets Guldmedaille for
den fysiske Prisopgave. 1873 blev P. Timelærer ved Metropolitanskolen
og fik 1878 Udnævnelse som Adjunkt.

I 1880 fik han Tilbud om at lede en Expedition, der i 1882—83,
som et Led af de internationale Polarexpeditioner, skulde undersøge
de meteorologiske og magnetiske Forhold i Grønland. Som Forberedelse
til denne Expedition gjorde han flere Rejser, navnlig til
Tyskland og Rusland.

Resultaterne af Expeditionens Arbejde ere nedlagte i Værket
«Observations internationales polaires 1882—83. Expédition
Danoise» (1886—94). Foruden en Behandling af Expeditionens
Observationer indeholder Værket tillige Bearbejdelse af ældre
grønlandske Iagttagelser over Meteorologi og Jordmagnetisme. Den
Lejlighed, P. havde til at studere Nordlysfænomenerne i Grønland,
vakte i høj Grad hans Interesse for dette mærkelige Naturfænomen.
Han har senere i Videnskabernes Selskabs Oversigter 1889 og 94

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0585.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free