- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
593

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paulsen, Peter, 1778-1855, Præst - Paulsen, Peter, 1808-86, Døvstummelærer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Paulsen, Peter, 1778-1855, Præst, var født 20. Dec. 1778 i
Trelstorp i Vestslesvig, studerede siden 1797 Theologi i Kiel og
tog 1804 theologisk Attestats paa Gottorp. 1801 Subrektor ved
Haderslev Skole, 1807 Præst i Adsbøl og Graasten, hvorfra han
1811 forflyttedes til Aabenraa, hvor han tillige var Provst. Fra
1817- 35 var han Medlem af den theologiske Examenskommission
paa Gottorp; 1834-37 gejstligt Medlem af den slesvigske
Stænderforsamling. Efter Dr. J. G. C. Adlers (I, 101) Død skal det være
tilbudt P. at blive Generalsuperintendent i Slesvig, hvorfor han
dog undslog sig. 1837 blev han Provst og Hovedpræst i Altona;
1840 Konsistorialraad; modtog 1846 Diplom som Æresdoktor i
Theologien fra Kiels Universitet. Nedlagde 1848 sit Embede og tog
Bolig i Byen Slesvig, hvor han døde 29. Jan. 1855. Hans Skrifter
indskrænke sig til Lejlighedstaler. – I sit Ægteskab med Cæcilie
Dorothea f. Prehn havde P. P. nedenanførte Søn af samme Navn.

Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.

H. F. Rørdam.


Paulsen, Peter, 1808-86, Døvstummelærer, fødtes 5. Avg.
1808 i Adsbøl i Sundeved, hvor hans Fader, ovennævnte Peter P.,
den Gang var Præst. Efter at have gjennemgaaet Flensborg
Latinskole studerede han Theologi, først i Kiel, senere ved andre tyske
Universiteter, og tog Embedsexamen paa Gottorp 1832. Aaret efter
ansattes han som 2. Lærer ved Døvstummeinstituttet i Slesvig, og
da han 1835 havde erhvervet Doktorgraden, blev han tillige
Medbestyrer ved samme. Efter H. Hensens (VII, 369) Død udnævntes
han 1847 til Forstander og 1. Lærer, og under hans Ledelse
omdannedes Instituttet fra en statsunderstøttet privat til en fuldt
offentlig Landsanstalt for begge Hertugdømmerne. P. har offentliggjort
en Del Afhandlinger om Døvstummesagen og nærliggende
Æmner i de holstenske Tidsskrifter og udgav 1845 en «Schulstatistik
des Herzogthums Schleswig» og 1863 «Die Stipendien in den
Herz. Schleswig, Holstein u. Lauenburg». Han tilhørte den
slesvig-holstenske Retning, kom 1850 i Strid med den danske
Generalkommando og sad en Tid lang fængslet, men overtog senere sit
Embede. 1853 lod han sig vælge til Stænderdeputeret for Byen
Slesvig og afskedigedes 1863 med Pension; men efter Hertugdømmernes
Erobring overtog han atter Forstanderposten ved Instituttet
og bestyrede dette til 1874. Han døde i Slesvig 22. Maj 1886.

Paulsen, Das Taubstummen-Institut zu Schleswig 1843-60.
Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.

P. Lauridsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0595.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free