Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paurenfeindt, Wolfgang Ernst, o. 1678-1764, Officer - Paus, Hans, 1710-70, Historiker og Jurist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1751 Generalmajor, 1758 Generallieutenant, 1759 hvid Ridder. Han
døde ugift 28. Marts 1764 i sit 86. Aar.
H. W. Harbou.
Paus, Hans, 1710—70, Historiker og Jurist, var født i Vadsø
i Finmarken, hvor Faderen, Ludvig Christian P., der meget roses
i Hammonds Missionshistorie, den Gang var Sognepræst. P. blev
1732 immatrikuleret ved Universitetet, men vendte saa hjem til
Finmarken og berejste i 2 Aar hele Landskabet for at «give en
udførlig Historie» derom. Hvor han siden har opholdt sig, vides
ikke, men omtr. 1741 kom han til Kjøbenhavn igjen, tilbragte
her 12 Aar og udfoldede nu en ikke ringe litterær Virksomhed.
Af hans Skrifter fremhæves hans «Corfits Ulfeldts Levned» i 2
Kvartbind (1746—47), fremkaldt, som han selv siger, ved Rothes
Værk om Griffenfeld. Skriftet blev meget strængt bedømt af Hans
Gram, men, som senere Paludan-Müller udtaler, man ser, at det
dog har gjort Indtryk paa de samtidige og stiftet nogen Nytte, thi
det er vel talentløst skrevet, men dog ikke et værdiløst Bidrag til
Historien. Nævnes kan ogsaa hans «Danske og norske Dronningers
summariske Levnedsbeskrivelse» (1751). Hvad der dog især har
gjort P. bekjendt, er hans «Samling af gamle norske Love» (I-II,
1751—52). Samlingen er ikke fuldstændig, og Lovene meddeles
paa et Par Undtagelser nær ikke i Grundsproget, men i dansk
Oversættelse og det ikke efter gode Haandskrifter; Overskrifterne
ere vildledende og de sproglige og juridiske Misforstaaelser mange.
Ikke desto mindre er denne Oversættelse et mærkeligt Fænomen
for sin Tid, thi man maa erindre, at, naar Hirdskraaen undtages,
vare de gamle norske Love den Gang Almenheden omtrent ubekjendte.
At denne Samling nu er ganske overflødig, er en Selvfølge,
men dette gjælder ikke helt om hans samtidig udgivne «Gamle
Forordninger og Privilegier for Kongeriget Norge», der gaar til 1670.
I et af sine Forord til sin Lovsamling udtaler P., at han «i
32 Aar haver fulgt Musernes Lejr ikkun som en Volontør»; han
maa da mene, at det var 32 Aar, siden han begyndte at lære Latin.
Han havde giftet sig med Anna Sørensdatter, Enke efter en Oluf
Severin, og levede i trange Kaar. I 1753 blev Finmarkens
Sorenskriveri ledigt, og til dette Embede blev han udnævnt s. A. Skjønt
han i sin Ansøgning om Sorenskriveriet fortæller, at han «i 19 Aar
fornemmelig har laboreret paa Lovkyndigheden», havde han endnu
ikke taget juridisk Examen; han tog den først s. A. og det som
dansk Jurist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
