- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
602

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paysen, Matthias Friedrich, 1756-1814, Præst - v. Pechlin, Friederich Christian Ferdinand Baron, 1789-1863, Diplomat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



v. Pechlin, Friederich Christian Ferdinand
Baron, 1789-1863, Diplomat,
var ældste Søn af Nicolaus Otto Baron v. P.
(d. 1807) og Christiane Sophia Pollyxena Henriette f. v. Løwenstern
(d. 1795). Han fødtes 22. Jan. 1789, medens Faderen var Amtmand
i Nordborg, hvorved Familien kom i nær Forbindelse med det
augustenborgske Hus. Senere forflyttedes Faderen til Segeberg og
blev Administrator for Grevskabet Rantzau, hvor Sønnen opvoxede
med den yngre Generation af det holstenske Ridderskab. Efter at
have gaaet i Skole i Pløen blev han Student fra Gymnasiet i
Altona, studerede i Heidelberg, tog Examen ved Overretten i
Slesvig og gik derpaa til Kjøbenhavn med Anbefaling til Kongen fra
Hertuginden og til Møsting fra Hertugen af Augustenborg. Han
blev Kammerjunker, og Møsting lovede ham Ansættelse i tyske
Kancelli som Avskultant. Men da det viste sig, at «Nøjagtighed
og Ordholdenhed vare fremmede for Møstings Karakter», gik P. til
Kongen og klagede over M. Kongen morede sig meget over
denne Dristighed, men det hjalp, han blev Avskultant, og 1815
udnævntes han til Legationssekretær i Frankfurt hos Grev Eyben
(IV, 644). Her viste han sig saa dygtig, at da Ministerkonferencerne
om Schlussacten aabnedes i Wien 1820, sendtes han som
Hjælpesekretær til Grev J. Bernstorff. Medens han var i Frankfurt,
forhandledes ogsaa det Dahlmannske Andragende (IV, 151), der
som bekjendt afvistes ved Beslutningen 27. Nov. 1823, ved hvilken
Lejlighed Preussen nægtede Forbundets Kompetence til at
beskæftige sig med Slesvig. – Men P. havde nu faaet nok af «at
kopiere og dechiffrere» og opnaaede Ansættelse som 5. Deputeret
i tyske Kancelli, hvorhos han blev Medlem af Kommissionen til
Udførelsen af Forbundsaktens Art. 12 og 13 i Holsten. Da saa
Eyben et Par Aar efter døde, udnævntes han 19. Nov. 1825 til
Forbundsdagsgesandt.

I mere end 22 Aar repræsenterede P. Danmark i Frankfurt.
Hans Kjendskab til alle tyske Sager og hans Dygtighed sikrede
ham en betydelig Stilling mellem hans Kolleger, og han var stadig
Medlem af de vigtigere Udvalg og valgtes ofte til Referent. Han
hørte nærmest til den østerrigske Side, og Metternich satte stor
Pris paa ham. Derimod saa Preussen en Fjende i ham, fordi han
som Referent i et Spørgsmaal om Kurhessens Tiltrædelse til
Toldforeningen havde faaet Forsamlingen til at henvise Sagen mod
Preussens Vilje til Austrägal-Instansen. Det blev vel ved
Beslutningen, men i Berlin glemte man ham det ikke, og da i 1834 nye

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:33 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/12/0604.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free