Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Pechlin, Friederich Christian Ferdinand Baron, 1789-1863, Diplomat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ministerkonferencer aabnedes i Wien, og han af Regeringen var
udset til at tiltræde disse, protesterede Preussen mod dette Valg,
og Grev Reventlow-Criminil sendtes da i Stedet. – Med forstaaende
Opmærksomhed havde han fulgt den stigende Misfornøjelse i
Tyskland, og det skyldtes væsentlig hans personlige Mod og aktive
Indgriben, at de 1833 i Frankfurt udbrudte Uroligheder ikke antoge
farligere Dimensioner. Allerede i Okt. 1831 havde han til
Præsidialgesandten indgivet en Memoire om «Forbundsdagens Impotens».
Da han senere traf sammen med Metternich i Carlsbad, forestillede
han Fyrsten, at det ikke kunde blive ved, som det gik, uden at
det til sidst maatte ende med Forskrækkelse, men han fik kun det
overlegne Svar, at «fra det rolige Østerrig saa Forholdene ved
Rhinen og Mainz slet ikke saa farlige ud, man skulde kun have
Taalmodighed». I den Anledning skrev P. hjem: «Pour vouloir
conserver et rien que conserver, on risque de perdre dans une
journée tout le fruit de ses labeurs». – Med samme Frimodighed
udtalte han sig til Ernst August af Hannover, til hvem han var
sendt i 1838 for at lykønske til Tronbestigelsen. Da Kongen
nemlig spurgte ham om, hvad han mente om den bekjendte
Forfatningsophævelse af 1. Nov. 1837, svarede han, at han ansaa den
for uberettiget.
Da han 1840 var tilstede ved Kroningen, forlangte Christian VIII
hans Betænkning om Oprettelsen af Stænderkomiteer og om et
Statsraad efter preussisk Mønster. I en Memoire af Nov. s. A.
fraraadede han de første, men anbefalede det sidste. I 1846 kaldtes
han til Kjøbenhavn for at indtræde i Kommissionen om Arvefølgen.
Med stor Styrke hævdede han i denne, at Slesvig 1721 var
inkorporeret i Kronen under Kongelovens Arvefølge, ligesom han ogsaa
tilraadede Udstedelsen af det aabne Brev. Det kom i denne
Anledning saa vidt imellem ham og Udenrigsministeren, at denne
2 Gange tilraadede Kongen at overdrage Udenrigsportefeuillen til P.
Derimod fandt denne ingen Betænkelighed ved, at Forbindelsen
mellem Hertugdømmerne bevaredes som historisk berettiget og af
praktiske Grunde. Martsbegivenhederne vare et haardt Slag for
ham. Han brød vel uden Betænkning al Forbindelse med Augustenborg
og sine slesvig-holstenske Venner, men han misbilligede, at
Slesvig skiltes fra Holsten, og at det skulde konstitutionelt forbindes
med Kongeriget. Han udtalte sin Misbilligelse uforbeholdent til
Regeringen, og hans Erklæring i Forbundsdagen 2. April 1848 bar
Præg deraf; en Passus deri kunde endog synes at bestyrke, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
