Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pedersen, Christiern, o. 1480 - 1554, Kannik, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skueplads, at C. P. skulde tjene sine Sporer, nemlig i Paris, hvis
Universitet endnu, som i tidligere Aarhundreder, samlede mange danske
studerende i sine Høresale. Her træffe vi ham 1510; men han kan
gjærne have været der flere Aar før. Her indviedes han i
Humanismen og erhvervede Mestergraden i «de frie Kunster», og her
begyndte han sin overordentlig frugtbare Forfatter- og
Udgivervirksomhed med en latinsk-dansk Ordbog, «Vocabularium in usum
Dacorum» (Paris 1510), ligesom han var behjælpelig ved Udgivelsen
af det af Anders Friis (V, 401) rettede og forbedrede «Diurnale
Roskildense» (1511). Efter flere Aars Ophold i Paris, hvor han
var traadt i nøje Forhold til den lærde Bogprenter Jodocus Badius
Ascensius, vendte C. P. hjem o. 1513, dog ikke for at blive der,
men for om muligt at finde et Haandskrift af Saxes Historie, som
han kunde lægge til Grund ved Udgaven af dette betydningsfulde
Værk, maaske dog ogsaa for at komme i Forbindelse med Christian II,
der nys havde besteget Tronen, og for hvem C. P. nærede
eller snart fik en saa stor Sympathi, at han siden knyttede sin
Skæbne til Kongens, ikke blot i de gode Dage, da der var Hæder
at vente, men nok saa meget i de onde, da Udlændighed og alle
Haande Modgang vare Udbyttet. Om C. P., som det undertiden
siges, har faaet et Hverv som kongl. Historiograf, maa vi lade staa
hen. Kun dette vides, at han efter megen Søgen, støttet af Biskop
Lage Urne i Roskilde og Karmeliterprovinsialen Dr. Anders
Christensen (III, 451), men især ved Ærkebiskop Birgers Bistand kom
i Besiddelse af et Haandskrift af Saxe og, som det synes, fik
Kongens Bemyndigelse til at udgive dennes Rigskrønnike.
Efter at have naaet Maalet for sit Besøg i Hjemmet vendte
C. P, tilbage til Paris, hvor han saa 1514 udgav «Danorum regum
heroumqve historiæ stilo eleganti a Saxone Grammatico conscriptæ».
Havde C. P. ikke gjort andet end at redde Saxes Historie som
en Brand af Ilden, vilde han have fortjent et ærefuldt Minde;
men det er dog især ved sine Skrifter i Modersmaalet, han
har vundet den Hædersplads i vor Litteratur, som han indtager.
Naar den Formodning er udtalt, at Christian II har opmuntret
ham til at blive dansk Forfatter, er dette ret vel stemmende
med den Kjendsgjerning, at det danske Sprog i denne Konges Tid
vandt en Anseelse som Hoffets og Regeringens Sprog, der endog
overgik den, det havde haft i Kong Hans’ Tid, og som det
egentlig først i vore Dage til fulde har gjenvundet. Underligt
kan det vel nu forekomme os, at det var i Udlandet, i Paris og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
