- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
618

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pedersen, Christiern, o. 1480 - 1554, Kannik, Forfatter - Pedersen, Claus, -1525, Kansler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

brudt i hans sidste Leveaar, om end den omtalte Sindssvaghed kun
har været forbigaaende. Hans Tilstand var vel en saadan, at han
endnu kunde foretage Rejser og selv optræde i Retssager; men
i øvrigt synes hans Alderdomsliv kun at have været lidet glædeligt,
og der falder et vemodigt Skjær over denne fortjente Mands sidste
Dage – skuffede Forhaabninger, trange Kaar, Sygdom og
Forladthed kastede mørke Skygger over hans Vej.

C. P. døde i Helsinge Præstegaard 16. Jan. 1554. Hans Datter
var før hans Død bleven gift med Bastian Hiilsebrock, Borger i
Malmø, der 1555 fik kongl. Privilegium paa Udgivelsen af en
Oversættelse af Spangenbergs Postil, som C. P. havde efterladt. Skriftet
udkom dog ikke, men derimod 1556 «Æsops Levned og nogle af
hans Fabler, udsatte paa Dansk af Mester C.». Dennes
haandskrevne Oversættelse af Saxe og hans Fortsættelse af Krønniken
gjorde Herluf Trolle paa Statens Vegne Krav paa efter C. P.s Død,
men fik Haandskriftet først udleveret, efter at det havde været
underkastet en saa hensynsløs Behandling, at en Del deraf var
tabt for stedse.

Mindet om C. P., der en Tid havde været fordunklet,
fornyedes paa en smuk Maade af J. Langebek («Danske Mag.» I). Siden
er hans Navn vedblevet at være i Ære, særlig paa Grund af den
sjældne Renhed og Skjønhed, hvormed han forstod at behandle
Modersmaalet, og hans dybe Kjærlighed til den historiske Arv fra
Fædrene. Navnlig har C. J. Brandt indlagt sig Fortjeneste dels ved
(i Forbindelse med R. Th. Fenger) at besørge en samlet Udgave af
de allerfleste af C. P.s danske Skrifter (I-V, 1850-56), dels ved
sit udtømmende Skrift «Om Lunde-Kanniken C. P. og hans Skrifter»
(1882). Statsraad Thor Lange i Moskov har for nogle Aar siden
ladet indsætte en Mindetavle over C. P. i Helsinge Kirkes ydre
Mur.

H. F. Rørdam.


Pedersen, Claus, –1525, Kansler,
var født i Varberg; han tog de forskjellige Grader baade i Romerret og i den kanoniske
Ret og blev 1516 ansat ved Universitetet i det juridiske Fakultet.
Paa Grund af sine juridiske Kundskaber blev han af Christian II
meget brugt til vanskeligere diplomatiske Forhandlinger. 1518 og
1519 var han saaledes Kongens Sendebud i Rom, hvor han synes
at have ført Forhandlingerne angaaende Bandbullen mod Sverige.
Atter 1521-22 opholdt han sig i Rom under de langvarige
Forhandlinger med Pavehoffet angaaende de ved det stockholmske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0620.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free