- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
622

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pedersen, Geble, -1557, Biskop - Pedersen, Hans, -1671, s. Kalundborg (IX, 91) - Pedersen, Henning, 1775-1837, Landmaaler - Pedersen, Holger, f. 1867, Sprogforsker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Voss Niels Henriksen Tjeneste som hans Medhjælper i Embedet.
Han afgik ved Døden 9. Marts 1557.

A. C. Bang, Den norske Kirkes Hist. i Reform.-Aarh. S. 22 ff.
Samme, Kirkehist. Smaastykker S. 204 ff.

A. Chr. Bang.


Pedersen, Hans, d. 1671, s. Kalundborg (IX, 91).


Pedersen, Henning, 1775-1837, Landmaaler, er født 10. Dec.
1775 i Sorø og Broder til ovennævnte Musiker Fred. W. C. P. Efter
at have taget Landmaalerexamen blev han 1794 Landmaaler og 1797
Landinspektør (i Sorø), og i 1800 fremsatte han offentlig et Forslag
om et Landvæsens- eller Landmaalingskontors Oprettelse i ethvert
af Danmarks Amter. 1801 blev han Lieutenant ved det sjællandske
Landeværn, og da han ved nogle Transporter viste militær Dygtighed
og Konduite, steg han 1808 til Kapitajn (i Artilleriet). Da han
1814 efter Freden afskedigedes af Militæretaten, fik han Titel af
Major. 1816 blev han stillet i Spidsen for Matrikuleringen af
Bornholm, og han deltog derefter ogsaa i de bornholmske Jorders
Udskiftning. I det hele var han meget virksom paa Bornholm, hvor
han 1834 blev Landvæsenskommissær; 1825 havde han endnu i
Rønne Borgerskole begyndt en selvstændig geometrisk Tegneskole,
og lignende Tegneskoler oprettede han med den Reiersenske Fonds
Hjælp 1830 i Slagelse og 1831 i Roskilde. Til denne Virksomhed
knytter sig endnu Udgivelsen af et geometrisk Tegneværk (1834),
der fik gode Vidnesbyrd, bl. a. af Kunstakademiet. For øvrigt var
P.s Helbred svagt og hans Familie stor. 1797 havde han ægtet
Sophie Caroline Voigt (f. 20. Juli 1773 d. 27. Febr. 1844), Datter af
Klokker J. G. V. i Sorø. Han døde 7. Febr. 1837 i Rønne.

Erslew, Forf. Lex.
Dagen 1837, Nr. 54 og 55.
A. D. Jørgensen og Hustru I. M. Pedersens Slægtebog (1894) S. 61 ff.

C. Nyrop.


Pedersen, Holger, f. 1867, Sprogforsker. H. P., Søn af Skolelærer
Christen P. (d. 1877) og Dorthe f. Lauridsen, er født i Gjelballe
(Skanderup Sogn ved Kolding) 7. April 1867, blev 1885 Student fra
Ribe Kathedralskole (med Udmærkelse) og tog 1890 Skoleembedsexamen
(ogsaa med Udmærkelse). Til Fortsættelse af videregaaende
Sprogstudier med den sammenlignende Sprogvidenskab som Centrum
foretog han 1892-96 en længere Udenlandsrejse, paa hvilken han
dels efterhaanden studerede ved forskjellige tyske Universiteter, dels
besøgte andre Lande, bl. a. Rusland, Grækenland, Albanien og
navnlig Irland. 1897 tog han i Kjøbenhavn Doktorgraden. Som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0624.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free