- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
627

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pedersen, Jørgen, 1705-86, Bonde - Pedersen, Jørgen, f. 1841, Journalist og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvorpaa han i Hjemmet hjalp Faderen med Gaardens Drift til
dennes Død 1749. Aaret efter maatte han efter en af Faderen i
19 Aar ført Proces afstaa Gaarden til Ejeren af Erholm, Konferensraad
Simonsen, og kjøbte da Pejrupgaarden i Orte Sogn, som var
i en meget slet Tilstand, baade hvad Jordens Drift og Bygningerne
angik. Ved utrættelig Flid og Foretagelsesaand, støttet af arvede
Midler, bragte han Gaarden i en saa fortrinlig Stand, at han 1771
af Kongen gjennem General-Landvæsenskommissionen til Opmuntring
fik tildelt en Guldmedaille, ligesom han Aaret efter af
Landhusholdningsselskabet modtog dets store Sølvmedaille. P., der
tillige ejede Tanggaard i Ubberød Sogn samt flere mindre Gaarde i
Omegnen, døde ugift 16. Avg. 1786.

Malling, Store og gode Handl. S. 507.
Rugaard, Fremrag. danske Bønder S. 71.

C. E. A. Schøller.


Pedersen, Jørgen, f. 1841, Journalist og Politiker. Han er
født 18. Jan. 1841 i Nørre Lyndelse ved Odense og Søn af
Fæstehusmand Peder Jørgensen (f. 1810 d. 1890) og Kirstine Henriksdatter
(f. 1803 d. 1847). Han var 1855-59 ude at tjene, besøgte derefter
Kolds Højskole i Dalby og 1861-63 Blaagaards Seminarium, hvor
han tog Skolelærerexamen. Han blev nu selv Lærer hos Kold
indtil 1872, kun med et Aars Afbrydelse 1868-69, da han var
Lærer ved Højskolen i Vejstrup. Han overtog fra 1. Jan. 1873
Redaktionen af «Fyns Tidende» og arbejdede Bladet saaledes op,
at det fra at have 5-600 Holdere efterhaanden naaede det
10dobbelte Tal og blev et af de bedste og vigtigste Provinsblade,
Organ for det maadeholdne Venstre. Efter forgjæves at have søgt
Valg til Folketinget i Assenskredsen 1873 fortrængte han 1876
Niels Andersen (I, 250) her fra og gjenvalgtes her indtil 1886, da
han gik over til Landstinget. Han har stadig hørt til den mest
maadeholdne Fløj af Venstre og var fra første Færd en bestemt
Modstander af Visnepolitikken. I Landstinget hævdede han med
Dygtighed Venstres Stilling under den storpolitiske Strid, fik Sæde
i flere vigtige Udvalg og havde væsentlig Del i at forberede
Forliget 1894. S. A. blev han gjenvalgt til Landstinget og var efter
Thomas Nielsens Død sin Gruppes Ordfører. 1892 blev han
Medlem af Kommissionen om nye offentlige Bygninger i Kjøbenhavn
og 1895 baade af Landbo- og af Toldkommissionen. – Han ægtede
1869 Ursula Hansine Olsen (f. 1845), Datter af Gaardmand Ole
Hansen i Hersnap (f. 1812 d. 1874).

Emil Elberling.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0629.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free