- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
629

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pedersen, Knud, 1820-76, Politiker - Pedersen, Mads (ell. Matthis), -1543, Kannik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men skilte sig fra dem i Efteraaret, blev Medlem af Fællesudvalget
og gik som en af «de 7 vise Bønder» med til den endelige Ordning.
Han sluttede sig derefter til Oktoberforeningen, var 1866
meget virksom for at bekæmpe Venstre ved det afgjørende
Landstingsvalg i Roskilde og hørte siden til Mellempartiet. Døde
6. Febr. 1876.

Dansk Folketid, 11. Febr. 1876.

Emil Elberling.


Pedersen, Mads (ell. Matthis), –1543, Kannik, var var fra
Odense Stift og 1507 «Vicarius perpetuus» i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn.
Han har sikkert en Tid lang studeret udenlands. 1510, da han nævnes
«Artium magister et theologiæ baccalaureus», var han saa anset, at
han valgtes til Universitetets Rektor. 1513 afstod han Apostlenes Alter
i Frue Kirke til Hans Ulf, Kannik i Haderslev, mod St. Cathrine
Alter i samme Kirke samt Højby og Nykjøbing Kirker i Sjælland.
Ved denne Lejlighed kaldes han «Collegiatus i Kjøbenhavn», hvilket
vistnok antyder, at han da var Medlem af det filosofiske Fakultet.
Ovennævnte Overenskomst gav senere Anledning til langvarige
Stridigheder. 1517 var M. P. Sognepræst ved St. Peders
Kirke i Kjøbenhavn. 1520 deltog han i Universitetets Rektorvalg,
og Aaret efter nævnes han som dets Vicekansler og Dekan i det
filosofiske Fakultet. Da var han altsaa Professor. Endnu 1527
var han Vicekansler og 1530-31 Universitetets Syndikus. Ved
Fordelingen af dets Kirker fik han 1530 Gladsaxe. Under
Reformationsbevægelsen synes han en Tid i visse Maader at have givet
den Bifald, men vendte sig senere bestemt imod den, skjønt han
i Ordskiftet ikke kunde staa sig imod Hans Tausen og andre
ivrige Angribere af de papistiske Lærdomme. Da Bugenhagen 1537
kom til Kjøbenhavn, fik han Herberge hos M. P. og søgte med
Flid at omvende ham, men uden varige Følger. Mere og mere
blev M. P. Føreren for dem, der i Kjøbenhavn endnu satte en sej
passiv Modstand i Gang mod den nye Kirkeform. Sit Præbende
og sin Kannikeresidens beholdt han dog indtil sin Død; i sine
senere Aar var han tillige Sogneherre til Ledøje og Smørum, i det
han til Besørgelsen af Tjenesten holdt en Kapellan, der delte hans
Anskuelser. Da der 1543 holdtes Forhandlinger mellem Kannikerne
og Professorerne om Religionssagen, var han den mest haardnakkede
Forsvarer af det gamle. Selv efter at hans Meningsfæller vare
faldne til Føje, blev han ved sit. Dog skal han til sidst have givet
efter, men, som han sagde, nødtvungen og imod sin Samvittighed,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0631.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free