- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
633

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pedersen, Niels, f. 1851, Landbrugsskoleforstander - Pedersen, Ole, 1856-98, Maler - Pedersen, Ove Christian, 1813-73, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Pedersen, Ole, 1856—98, Maler, er Søn af Husmand Peder
Olsen og Gertrud Bertelsdatter og født i Farum 29. Sept. 1856.
Oprindelig lærte han Smeddehaandværket og blev Svend; senere
tjente han en Tid sit Brød dels som Dampskibsfyrbøder, dels som
Landpostbud; først i en Alder af 26 Aar lykkedes det ham, der
fra Dreng af havde øvet sig i at tegne og male, at komme ind
paa den tekniske Skole i Kjøbenhavn; der fra afgik han 1883 til
Kunstakademiet, som han allerede i 1886 kunde forlade med
Afgangsbevis. S. A. udstillede han paa Charlottenborg 2 Billeder
med Køer og Kalve; 1888 fik han, efter at være kommen hjem fra
sin første Rejse til Italien og Paris, den Sødringske Opmuntringspræmie
for «Fra en Hedemark». i 1889 solgte han et større
Arbejde, «Fra en Faarefold», til Nationalgalleriet. Foruden nogle
Portrætter og Genrebilleder udstillede han et ikke ringe Antal
Dyrmalerier, der udmærke sig ved ædruelig og kraftig Opfattelse
og livfuldt Foredrag. P., som fra 1889 var Lærer ved Teknisk
Skole i Kjøbenhavn, ægtede 28. Nov. 1890 Laura Catharina Maria
Schack (f. 1860), Datter af Maleren Major Sophus S., og døde
11. April 1898.

Weilbach, Nyt Kunstnerlex.

Sigurd Müller.

Pedersen, Ove Christian, 1813—73, Søofficer, Søn af
Kapitajn i Marinen Ove Chr. P. (f. 10. Febr. 1786, d. 25. Juli 1821 i
Vestindien) og Oline Henriette f. Barfred (f. 7. Avg. 1788 d. 8. Maj
1872), er født 12. Avg. 1813. Han blev Sekondlieutenant i Marinen
1834, Premierlieutenant 1841, Kapitajnlieutenant 1852, Kapitajn 1863
og Kommandør 1868. Efter et længere Ophold i Vestindien 1835—37
var han en Tid lang Lærer paa Kadetakademiet, 1844—46
fór han til Koffardis, førte i 1. slesvigske Krig Dampskibene
«Christian VIII» og «Valdemar», 1852—55 var han næstkommanderende
paa Akademiet, 1856—59 Krydstoldinspektør, 1861—64
Takkelmester. I Krigen 1864 kommanderede han en Division
Kanonbaade ved Als; umiddelbart forinden havde han hentet
Panserbatteriet «Rolf Krake» i England; her fra hjemførte han ogsaa
efter Krigen Panserfregatten «Danmark». Efter at have været Chef
2 Gange for Fregatten «Jylland», 1866 og 68, overtog han 1869
Posten som Direktør i Marineministeriet under General V. R.
Raasløff som Forsvarsminister. I denne Stilling forblev han indtil
Juni 1873; kun faa Maaneder efter, nemlig 25. Sept., afgik han
ved Døden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0635.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free