Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pedersen, Poul, -1697-, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilværelse uden at kunne opnaa eller udfylde nogen fast Livsstilling.
Om hans Herkomst og Fødselsaar vides intet; kun synes han at
have haft sit nærmeste Familietilhold paa Skagen. I Firserne af
det 17. Aarhundrede nød han Gjæstfrihed hos en Digterbroder,
Oberstlieutenant Jens Steen Sehested, der efter et lignende
omflakkende og nødlidende Ungdomsliv var havnet i et rigt Giftermaal
paa Herregaarden Selleberg mellem Odense og Kjærteminde.
Omtrent ved 1690 træffe vi saa P. P. i Kjøbenhavn som Redaktør for
de af Bogtrykkeren Bockenhoffer udgivne danske Aviser, især de
«Maanedlige Relationer». I denne Stilling synes han at have
gjort ret god Fyldest, og navnlig roses hans Omhu for
Sprogbehandlingen, om han end ikke kunde holde Bladene paa samme
Højde som den forretningsdygtige Stifter, Daniel Paulli. Rimeligvis
er imidlertid P. P.s Hang til et uordentligt Liv stadig tiltaget, siden
han, formodentlig ved Principalens Død sidst i 1697, fjærnedes fra
Bladet og maatte ty til Skagen for at nyde Naadsensbrød Vinteren
over. At dette ikke er faldet i hans Smag, fremgaar af, at han
ved sin Afrejse efterlod et satirisk Digt, som i høj Grad opbragte
Skagboerne. Han synes at være vendt tilbage til Kjøbenhavn,
hvor han blev mere og mere elendig og forfalden, saa at han,
vistnok ikke ret længe efter, skal være funden død i en Rendesten.
P. P.s eneste bevarede Værk, der maaske er begyndt paa Fyn,
men vistnok fuldendt i hans Redaktørtid, er «Kjærligheds
Ændrings-og Undringsspejl udi den spanske Herremand Don Pedro af
Granada, hans Liv og Levneds Historie, ved Philedor». Det er ikke
af stort Omfang, men som Elskovsroman, oven i Kjøbet paa Vers
(naturligvis Alexandrinere), er det noget ganske enestaaende ikke
blot i dansk, men ogsaa i tysk Digtning ved den Tid. Æmnet er
en spansk Anekdote, der er benyttet af Scarron, hvem P. P. synes
at staa nærmest, og i Moliéres «École des femmes». Men i Aand
og Stil er P. P. ganske tysk, den mest typiske Elev af den 2.
Schlesiske Skole her i Danmark, hvor Skolens Indflydelse dog ved denne
Tid er kjendelig lige fra Kingo af og nedad. Dette fremgaar
allerede af Digtets utrykte Fortale, som for en stor Del er laant
fra Hoffmannswaldau og interessant ved sine litterærhistoriske
Oversigter saa vel som ved den Maade, hvorpaa den i Skolens Aand
fremhæver nationale Synspunkter for Digtekunsten, men derhos
betragter denne selv som en temmelig uvæsentlig Bisyssel. Ægte
tysk er ogsaa Stilen i P. P.s Digt med dens hult dundrende Bombast
og søgte Ordspil og Antitheser, dens sanselig slibrige Udmalinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
