Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pentz, Christian Rigsgreve, -1651
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Antagelsen af Kongens Fredsmægling og for Samtykke til Elbtolden,
og han medbragte et Tilbud om, at Kongen, naar dette Samtykke
tilstodes, vilde paatage sig Elbens Forsvar mod fremmede Magter.
Noget Løfte opnaaede han vel ikke, men Kejseren udnævnte ham
til Rigsgreve og gav ham ved hans Hjemrejse i dybeste Hemmelighed
en Instrux til at forhandle med Christian IV om en nærmere
Forbindelse med de svenskes Fordrivelse fra Tyskland som Opgave.
P. gik ind paa det ejendommelige Hverv at være Kejserens
Afsending til sin egen Herre, og Følgen blev, at han paa ny sendtes
til Tyskland i Foraaret 1637. Efter Besøg hos Kurfyrsterne af Køln
og Sachsen i Bonn og Dresden kom han i Avg. til Wien. Videre
og videre vovede han sig her frem og afgav endelig i Nov., da
Kejseren havde antaget Kongens Fredsmægling, i dennes Navn og
rimeligvis ogsaa med hans Samtykke en Erklæring, der fik en ikke
ringe Betydning for de følgende Aars Politik, i det den gik ud
paa, at Christian IV var villig til en nærmere Konjunktion med
Kejseren, hvis Sverige ikke ved Fredsunderhandlingerne vilde gaa
ind paa billige Vilkaar. Dog skal han, da ved Afskeden Biskoppen
af Wien rakte ham Haanden med de Ord: «Bliver det saa ved
Diversionen?», have trukket sin Haand tilbage, og da han efter et
Besøg hos Kurfyrst Maximilian i München i Febr. 1638 kom
tilbage til Kejseren, fik han kun en køligere Modtagelse. Men i de
Underhandlinger, som derpaa 1638 og 1639 fandt Sted i og ved
Hamborg mellem ham som Christian IV’s Repræsentant og Gesandter
for de fleste evropæiske Magter om Fredens Tilvejebringelse,
stod han paa en saa fortrolig Fod med den østerrigske Afsending
Grev Kurtz, at den engelske Gesandt Sir Thomas Roe betegnede
ham som «helt solgt til det kejserlige Parti».
Men netop fra 1639 eller 1640 synes C. P.s Stjærne at have
været i stærk Dalen hos Christian IV, uden at Aarsagerne bestemt
kunne angives. Han træder tilbage fra Ledelsen af den udenrigske
Politik og optræder mest kun som Gouvernør i Gluckstadt
Fæstning. Maaske har dette staaet i Forbindelse med en uheldig
Forandring i hans Karakter og Personlighed, som af en samtidig
tilskreves hans Hustrus fordærvelige Indflydelse. Han blev
udsvævende og drikfældig, og hans tidligere Heftighed tiltog. I Juli
1644 førte han Forhandlinger med den kejserlige General Gallas
om dennes Indmarche i Halvøen til Hjælp mod de svenske Fjender,
men der opnaaedes kun ringe Enighed, og han kom 1645 til at
staa paa en meget spændt Fod baade med General Bauer (I, 608)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
