Print (PDF) - On this page / på denna sida - Pentz, Christian Rigsgreve, -1651 - Pentz, Ditlev, 1744-1821, Stiftamtmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og med Kongens Generalissimus, Hertug Frederik. Uenigheden med den sidste forbandt sig med Følgerne af hans Stilling som en af Kirstine Munks Svigersønner, og begge Dele frembragte hans Fald ved Tronskiftet 1648. Efter Christian IV's Død vovede han at tage Ed af Garnisonen i Gluckstadt i Rigsraadets og ikke i Hertugen af Holstens Navn, og Frederik III tilgav ham ikke dette. Han valgte ham som sit første Offer inden for sin Faders Svigersønner. Da en af P. krævet Retfærdiggjørelse for hans egenmægtige Skridt ikke tilfredsstillede Kongen, erholdt han sin Afsked som Gouvernør i Gluckstadt og Amtmand i Steinburg; dog fik han til Erstatning Flensborg Amt, men rigtignok paa Betingelse af ikke at maatte indfinde sig ved Hoffet og ikke opføre sig som tidligere. De følgende Aar bleve ulykkelige for ham; hans P'ormuesforhold vare slette -- 1645 havde han maatte sælge Wandsbeck til den hamborgske Kjøbmand Albert Baltser Berns (II, 137) --, nu blev han sindssyg og levede indespærret i et Værelse. Han kom dog til sin Forstand igjen et halvt Aar før sin Død, der indtraf i Flensborg i Sept. 1651. Fridericia, Danm. ydre polit. Hist. 1629-60 I, 88 f. 219 ff.; II, 15 ff. 37 ff. o. fl. St. Fridericia, Adelsvældens sidste Dage S. 105. 150. Bobé, Af Ditlev Ahlefeldts Memoirer S. 58 ff. 204. J. A. Fridericia. </chapter><chapter name="Pentz, Ditlev, 1744-1821, Stiftamtmand"> Pentz, Ditlev, 1744-1821, Stiftamtmand, var en Søn af Konferensraad Frederik Ludvig Christian P. (f. 1716 d. 28. Nov. 1770) og Ane Margrethe f. v. Holstein (f. 1719 d. 30. Okt. 1770). Han fødtes 16. Dec. 1744 paa Faderens Ejendom Fjellebro i Fyn, blev allerede 1753 udnævnt til Kornet ved 3. jyske Kyrasserregiment, 1756 til Lieutenant og 1761, efter overstaaet Examen ved Akademiet i Kjøbenhavn, til Sekondritmester ved samme Regiment, men tog 1767 Afsked fra Krigstjenesten og levede nu i nogle Aar som Landmand, indtil han 1780 udnævntes til Amtmand over Nordre Bergenhus Amt, hvorfra han 1781 forflyttedes til Hedemarkens Amt. Under hans Virksomhed her lykkedes det ham at faa Samejeforholdet til en stor Skovstrækning hævet og derved at faa sat en Stopper for den hidtidige hensynsløse Skovhugst. 1789 blev han Amtmand over Dronningborg, Silkeborg og Mariager Amter, og fra Begyndelsen af 1794 overtog han Stillingen som Stiftamtmand i Aalborg og Amtmand over Aalborg Amt. I dette Embede forblev han indtil Udgangen af Aaret 1815, da han tog sin Afsked og flyttede til Aarhus, hvor han døde 10. Maj 1821. Som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>