- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
34

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petersen, Holger, f. 1843, Handelsmand og Fabrikant - Petersen, Jacob Julius, f. 1840, Medicinalhistoriker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

«det nationale Arbejde». – P. ægtede 25. April 1872 Augusta
van Aller (d. 1878), Datter af Konsul P. van A.

Hver 8. Dag 2. Okt. 1898.

E. Meyer.


Petersen, Jacob Julius, f. 1840, Medicinalhistoriker,
Julius P. fødtes 29. Dec. 1840 i Rønne, Søn af Uhrmager, senere
Folketingsmand, Jeppe Findanus P. og Kirstine Margrethe f. Tranberg, Student
fra Metropolitanskolen i 1861 med Udmærkelse, medicinsk Kandidat
i 1865, ægtede i 1866 Oliva Christine Munch (f. 15. Febr. 1840),
Datter af Kjøbmand, Konsul Marcus Jespersen M. og Johanne
Christine f. Sonne. Siden 1866 – dog med Afbrydelse i 1878-79, da
han var Stiftslæge paa Vallø – har han virket som praktiserende
Læge paa Kjøbenhavns Nørrebro, var Læge ved Gasværket 1870-78,
Kommunelæge 1872-78. Han begyndte strax efter Embedsexamen
at dyrke Videnskaben, opnaaede 1867 Universitetets Accessit for en
Afhandling, erhvervede 1869 Doktorgraden, optraadte i 1874 som
Privatdocent, trak sig i en Del Aar tilbage til praktisk Virksomhed,
begyndte atter 1888 at holde Forelæsninger, antoges 1889 til
midlertidig Docent ved Universitetet og ansattes 1894 som Professor
extraordinarius i Medicinens Historie. Hans stærke videnskabelige
Interesser drejede sig i Begyndelsen om fysiologiske,
experimentalpathologiske og beslægtede Æmner (hans Disputats handlede om
«Lungesvindsotens og Tuberkulosens omtvistede Kontagiositet og
Inokulabilitet»), men i 1874, da han begyndte sin første Forelæsningsrække,
fandt han sit rette Felt, Medicinens Historie, der ved hans
Virksomhed er bleven Gjenstand for levende Interesse baade i og uden
for Lægestanden her i Landet og har opnaaet en hidtil ukjendt
Position blandt Undervisningsfagene ved Universitetet, saaledes at
dette Omraade af dansk Aandsliv for Tiden nyder megen Anseelse
i Udlandet. Hans første Forelæsninger dannede Grundlaget for
hans Hovedarbejde: «Hovedmomenter i den medicinske Lægekunsts
historiske Udvikling», der udkom 1876, 1877 blev oversat paa Tysk
og vakte en betydelig Opmærksomhed i og uden for Danmark;
i elegant, aandrig Fremstilling, tilgængelig for dannede i alle Kredse,
gives her med genial Overlegenhed en Redegjørelse for de
forskjellige medicinske «Systemers» Livsløb og deres Kjærne af blivende
Værd for Udviklingen.

Siden 1888, da han gjenoptog sin litterære Virksomhed, er der
fra hans Haand udgaaet en stor Række Afhandlinger, dels som
Artikler i Fagpressen og i ikke-medicinske Tidsskrifter, dels som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free