- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
51

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petersen, Niels Matthias, 1791-1862, Historiker og Sprogmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

viser klart, at skabende og formende digterisk Evne besad den
hjærtevarme lærde ikke. Trangen til at digte kunde han dog
aldrig bekæmpe, selv om han ikke senere offentliggjorde sine
Forsøg.

Imidlertid modnedes hans langsomt indsamlede Kundskaber,
ligesom ogsaa hans videnskabelige Syn klaredes. Han havde virket
i mange Aar paa Brahetrolleborg uden at lade noget videnskabeligt
Arbejde se Lyset, først 1826 udgav han nogle sproglige Skrifter,
men efter at Seminariet var bleven nedlagt 1826, og P. med
Ventepenge havde taget Ophold i Kjøbenhavn, satte de svundne Aars
Studier en fuld og rig Frugt i hans Værk om de 3 nordiske
Sprogs Historie og Udvikling af Stamsproget, 1829-30 (om dette
og hans andre sproglige Arbejder se ndfr.). Han havde her klart
godtgjort, hvor betydelige hans videnskabelige Evner vare; 1829 fik
han en Ansættelse ved Universitetsbibliotheket, hvilken han Aaret
efter ombyttede med en Registratorplads ved Gehejmearkivet. Denne
rolige Arkivvirksomhed med Adgang til selve de bevarede Skatte
fra Fortiden tiltalte ham meget, han var en lige saa interesseret
som kyndig og omhyggelig Hjælper ved den daglige Gjerning;
hans eget Studieomraade udvidede sig stadig, og han fandt Glæde
ved at samle og offentliggjøre, hvad han traf paa. Saaledes har
han, der 1836 var bleven Medlem af det kongl. danske Selskab for
Fædrelandets Historie og Sprog og fra 1839-48 var dets Sekretær,
i de første Bind af «Danske Magasins» 3. Række meddelt en lang
Række Aktstykker til Oplysning om det 16. og 17. Aarhundrede.
Her fortjener ogsaa at nævnes det «Udvalg af hidtil utrykte danske
Diplomer og Breve fra det 14.-16. Aarh.», som P. udgav i
Forening med C. Molbech i Aarene 1842-58-, Samlingen havde
nærmest Sproget for Øje, men var ogsaa af stor Vigtighed for Historien.

Dog var den gamle Kjærlighed til de fjærne Tidsrum, som
Gehejmearkivets Aktstykker ikke kunde belyse, derfor ingenlunde
rustet. Han viste det i den lærde «Haandbog i den
gammelnordiske Geografi eller systematisk Fremstilling af de gamle
Nordboers geografiske Kundskab» I (1834). Den er vedbleven at være
et nyttigt Hjælpemiddel og er aldrig ble ven fortsat af ham eller
nogen anden. End videre gav han i «Annaler for nordisk
Oldkyndighed» 1836-39 en «Udsigt over de ældste Toge fra Norden
til Irland» og en Fremstilling af «De danskes Toge til Venden».

Naar Rask og P. i Skoletiden havde studeret Sagaerne sammen,
havde den første især været optaget af Sprogform og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free