- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
56

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petersen, Niels Matthias, 1791-1862, Historiker og Sprogmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Smaaskrifter om Retskrivningen og desuden en dansk Orddannelseslære.
Men hans Hovedværk blev Sproghistorien, der fremkom som
Besvarelse af en af Samfundet til den danske Litteraturs Fremme
for Aaret 1828 udsat Prisopgave. Han fandt, som han siger, næsten
alle Hovedideerne adspredte i flere af Rasks Skrifter, men ellers
ingen nævneværdige Forarbejder. Rask støttede og vejledte ham
desuden personlig saa vel ved den første Udarbejdelse som ved
Omarbejdelsen før Trykningen. Den, der først havde opmuntret
ham til at skrive en Sproghistorie, var dog Nyerup. Værket, der
vandt Prisbelønningen, bærer Titelen: «Det danske, norske og
svenske Sprogs Historie under deres Udvikling af Stamsproget»
(2 Dele, 1829-30). P. har her med fuld Forstaaelse af
Sprogomdannelsens almindelige Love og med Beviser fra
Sprogmindesmærkerne givet en Fremstilling i store Træk af de Forandringer,
som Dansk, Norsk og Svensk have undergaaet fra de ældste Tider
til ned imod hans egen Tid. Det er et Værk af meget stor
Betydning. Det har gjort P. til Grundlæggeren af de nordiske Sprogs
historiske Studium.

P. fordybede sig ikke senere i Studiet af nogen enkelt Side
eller i noget enkelt Afsnit af den nordiske Filologi. Han fulgte
heller ikke den historiske Sprogvidenskabs Udvikling i Udlandet. Men
naar man betænker, hvilket Beslag Litteraturhistorien, der næsten
helt igjennem er et Førstehaandsarbejde, maa have lagt paa hans
Tid og hans Evner, og at Forskningen ikke var hans eneste
Livsopgave, saa føler man, at dette ikke har kunnet være anderledes.
Hvad han meddelte i Forelæsninger og Afhandlinger (saaledes i
Universitetsprogrammer for 1852 og 1861), er Resultater af spredte
Studier og spredt Læsning i en Fremstilling, der er gjennemtrængt
af mange Haande Betragtninger. Let modtagelig, som han var,
for Tidens Ideer og aandelige Rørelser lod han sig af sin levende
Fædrelandskjærlighed og af sin Begejstring for Nordens Oldtid og
for den nordiske Enhedstanke lede ind paa Reformbestræbelsernes
brydsomme Veje. Sproget, Retskrivningen, Sprogundervisningen
skulde forbedres. Modersmaalet skulde renses for fremmede
Bestanddele, og det skulde fornyes og beriges fra Dialekterne, fra
Svensk og fra Oldnordisk. Med Hensyn til Retskrivningsforandringerne
sluttede han sig med ubetydelige Afvigelser til Rask. Han
ønskede dem ikke indførte ved Tvang. Oldnordisk skulde optages
i Latinskolen som et Hovedfag, der kunde danne Grundlaget for
hele Sprogundervisningen. Han vilde dog ikke Afskaffelsen af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free