- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
64

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petersen, Richard, f. 1838, Præst, historisk Forfatter - Petersen, Rosalie Mariane Augusta, f. 1835, Børnehjemsforstanderinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Petersen, Richard, 1838—1905, Præst, historisk Forfatter.
P. blev født 28. April 1838 i Glostrup; hans Fader, Ferdinand Edvard P.
(d. 1849), var først Godsforvalter paa Hørbygaard, senere Fuldmægtig
ved Sjællands Stiftamt og Kasserer ved det adelige Kloster i Roskilde;
Moderen var Karen Marie f. Toftegaard (d. 1846). P. gik
først i Realskole i Kjøbenhavn, siden i Kathedralskolen i Roskilde,
hvor han efter sin Faders Død blev optaget i Huset hos daværende
Overlærer S. B. Thrige. Da denne 1850 var bleven Rektor for
Haderslev Latinskole, fulgte P. med ham der over og dimitteredes
1855 fra denne Skole. I sin Studentertid maatte han dels paa
Grund af svagt Helbred, dels af Mangel paa Midler for en stor
Del opholde sig paa Landet, mest som Huslærer paa forskjellige
Gaarde; theologisk Embedsexamen tog han 1863. Efter en Tid at
have styret en privat Skole i Frederikssund blev han 1864 personel
Kapellan for Udbyneder og Kastberg i Aarhus Stift, 1874 Sognepræst
for Vejby og Sejlstrup i Vendsyssel, 1878 i Snodstrup i
Nordsjælland og 1886 i Grevinge i Ods Herred. Ægtede 11. Dec. 1864
Johanne Margrethe Petri (f. 15. Jan. 1839), Datter af Sognepræst
for Hagested og Gislinge Andreas P.

Efter 1878 at være kommet Kjøbenhavn nærmere kunde P.
faa Lejlighed til at begynde paa den Forfattervirksomhed, som
hans Hu altid havde staaet til ved Siden af Præstegjerningen. Han
har udgivet: «Henrik Steffens, et Livsbillede» (1881; ogsaa oversat
paa Tysk), «Matthias Claudius og hans Vennekreds» (1884), «Georg
Forster» (1885), «Thomas Kingo og hans Samtid» (1887), «For
hundrede Aar siden» (1888), «Mindeskrift om B. S. Ingemann» (1889),.
«Jung Stilling» (1890), «Minder fra Øresundskysten» (1891), «Fredrika
Bremer» (1892), «Fire Livsbilleder» (1894), «Fra det svenske Kirkeliv»
(1895), «Frederik Barfod» (1897), «Mme de Staël» (1898). De
vidne om indgaaende Forstudier og skildre Personer og Forhold
paa en livlig og anskuelig Maade, der viser baade Kjendskab og
Kjærlighed til Stoffet. Desuden har han skrevet mange Artikler i
forskjellige Blade og Tidsskrifter. Til Dels foranlediget ved sin
Forfattervirksomhed har han gjort hyppige Rejser, især i Sverige
og Tyskland, men ogsaa i Norge, Schweits og Italien. Ogsaa som
Foredragsholder har han virket. Som Præst staar han den
grundtvigske Retning nærmest. — Han døde 3. Avg. 1905.

Elvius, Danmarks Præstehist. 1869—84 S. 470 f.

Vilh. Bang.

Petersen, Rosalie Mariane Augusta, f. 1835, Børnehjemsforstanderinde.
R. P. er født 12. Juni 1835 og er Datter af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free