- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
81

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peymann, Christian Frederik Herman, 1732-1817, Officer - Peymann, Henrik Ernst, 1737-1823, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han forfremmedes til virkelig Ingeniørmajor 1783, karakt. Oberst af
Infanteriet 1785 og karakt. Generalmajor af Infanteriet 1794, fra 1790
at regne. 1801 udnævntes han til Ridder (ɔ: Storkors) af Danebrog,
og 8. Febr. 1809 meddeltes der ham Afsked af Krigstjenesten med
Generallieutenants Karakter. Han forblev i Rensborg, hvor Broderen
Henrik Ernst efter sin Benaadning for den ham i Anledning af
Kjøbenhavns Kapitulation 1807 overgaaede Dom tog Ophold hos
ham. Han døde 27. April 1817, 85 Aar gammel.

Manthey, Ridderes Levnetsløb 1809-17 S. 158 f.
Tychsen, Fortifikations-Etaterne og Ingenieurkorpset 1684-1893.

V. E. Tychsen.


Peymann, Henrik Ernst, 1737-1823, Officer, Broder til den
foregaaende, var født i Rotenburg i Hannover 22. Maj 1737
(saaledes sige i hvert Fald hans Fødebys Kirkebøger; men efter
hans egen Opgivelse er han født 1735). I en ung Alder kom han
til Holsten, hvor Broderen var ansat i Fortifikationsetaten,
indtraadte som Musketer i Dronningens Livregiment og blev 1755
antagen som Værkbase réformé. Han betegnedes som «et
subjectum», der strax kunde anvendes baade paa Tegnesalen og ved
det praktiske Arbejde. Aaret efter blev han karakt. Underkonduktør,
og 1760 beordredes han til at indtræde i det franske Regiment
«Løvendal», der førtes af den danske Generalmajor O. F. Bülow,
og som talte mange danske Officerer i sine Rækker. P. fulgte nu
den franske Hær i Felttoget 1761, men vendte i det følgende
Foraar tilbage til Danmark, der rustede sig mod det truende russiske
Angreb. Han søgte Ansættelse ved Felthæren, fik Ingeniørkapitajns
Karakter og blev «Aide» hos Feltingeniøren Major Biellart.
Krigsfaren drev dog over, og Hæren blev sat paa Fredsfod. Ved dens
derpaa følgende Omorganisation blev der oprettet et Ingeniørkorps.
P. blev 1763 Konduktør, 3 Aar senere Overkonduktør og 1770
virkelig Ingeniørkapitajn. Aaret efter blev han Medlem af
Overbygningsdirektionen, uden dog at udtræde af Hæren, og 1772
kommanderedes han til at følge Prins Carl af Hessen til Norge, men
for dette Hverv blev han fritagen. Han blev 1777 Medlem af
Defensionskommissionen, fik Aaret efter Ingeniørmajors Karakter
og blev 1783 Generalkvartermester for Danmark (fra 1780). P., der
1789 blev karakt. Oberst, naaede først 1793 at blive virkelig
Ingeniørmajor, men blev Aaret efter Kommandant i Citadellet Frederikshavn
og udnævntes 1795 til Generalmajor af Infanteriet; det følgende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free