Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Phister, Joachim Ludvig, 1807-96, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lykkedes det ham at tilkæmpe sig en Plads inden for Skuespillet:
7. Jan. 1830 udførte han sin første Henrikrolle (i «Mester Gert
Westfaler»), 2 Maaneder senere overstraalede hans Fantasi som
Mygg i Shakspeares «De muntre Koner i Windsor» alle hans
medspillende med Undtagelse af C. Winsløw, og 3 Uger derefter
viste han sig som Troels i «Barselstuen» fuldt rustet til at løfte
inden for Holbergrepertoiret Arven efter sin store Lærer. I den
følgende Sæson udførte Ph., der 4. Sept, 1830 udnævntes til kongl.
Skuespiller, med Bravour Henrik i « Maskeraden », den vanskeligste
i hele Henrikgalleriet; fra da af voxede hans Repertoire, samtidig
med at Lindgreen paa Grund af Alderssvaghed maatte indskrænke
sin Virksomhed, og efter dennes Afgang nogle Aar senere (1839)
blev han i over en Menneskealder den levende Tradition i
Holbergrepertoiret, medens han samtidig uden for dette fik vidtrækkende
Betydning for saa vel det originale som det oversatte, det ældre
som det nyere Repertoire paa den danske Skueplads.
Ph.s Repertoire omfattede i alt 649 Roller; blandt disse indtage
de Holbergske en ganske særlig Plads. Han spillede Henrik
og Arv med samme Sikkerhed i Teknikken, men paa højst
forskjellig Karakteriseringsmaade: medens han fremstillede den
Holbergske Lakaj med en upersonlig Livfuldhed, der gjorde ham til
en Komedietype, en Art Legemliggjørelse af selve den klassiske
Komedies Lystighed, særtegnede han paa det nøjeste Gaardskarlen
gjennem et dybtgaaende Kjendskab til hans Stand, og hans rige
Skaberfantasi sammenføjede de mange Enkeltheder til et Menneske,
en lyslevende Bondekarl, maaske ikke netop fra Holbergs egen
Tid, men ægte dansk i Sind som i Skind. Ph. søgte ikke i sine
Henrikroller ind til Mennesket eller tilbage til Fortiden; hans Henrik
– han spillede vel mange Henrikroller, men han fremstillede kun
én Henrik – var ikke alene langt finere i Klæder, langt sirligere
i Manerer end den Holbergske Tidsalders Lakajer, men Figuren
havde, hvad enten han som i «Maskeraden» befandt sig paa den
sikre kjøbenhavnske Grund, eller han som i «Pernilles korte
Frøkenstand» færdedes i et ubestemmeligt Spanien, det samme unge
skalkagtige Ansigt, den samme strygende Livfuldhed i Talen, den samme
vævre Adræthed i Bevægelserne. Særtegnede Ph. ikke de
forskjellige Komediers Henriker, gjennem studerede han til Gjengjæld
Replikkerne, og uden paa nogen Vis at forvride Ordene eller
forvende Meningen gød han over de klassiske Ord en Betoningens
Komik, hvis forstandsklare Vid og fiffige Forslagenhed lode dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
