Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pilo, Carl Gustaf, 1712(1713?)-93, Maler - Pilt, Jens Mortensen, -1595, s. Mortensen (XI, 477) - Pincier, Johann Ludwig, -1730, s. v. Kønigstein (IX, 636)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
P., der, som der meldes, snart skal have angret sin Overilelse
og 1773 gjennem det danske Udenrigsministerium have indledet
Underhandlinger om at vende tilbage til Kjøbenhavn, gik til
Helsingborg, der fra til Stockholm, hvor Gustav III modtog ham med
aabne Arme, og bosatte sig derpaa i Nykøping. 1775 blev han
Medlem af Akademiet i Stockholm og 1778 dettes Direktør. Han
døde i Stockholm 2. Marts 1793, barnløs. Han havde været 2
Gange gift. Hans første Ægteskab ophævedes 1747, da det kom
for en Dag, at Konen, Eva Marie f. Malmgren, var skyldig i
Bigami; 1749 ægtede han Charlotte Marie Dorothea Desmarez,
Søster til Almers Hustru og født i Kjøbenhavn af franske Forældre.
Som Kunstner var P. hovedsagelig Portrætmaler — skjønt hans
Billeders Portrætlighed er bleven meget omtvistet — og overvættes
frugtbar. Utallige ere de Billeder, store og smaa, han fra 1748 til
henad 1770 malede for det danske Hof, af Frederik V, Dronningerne
Louise og Juliane Marie, Christian VII, Caroline Mathilde osv., i
Brystbilleder, Knæstykker, hel Figur, til Hest; disse Malerier
anvendtes mest som kongelige Gaver til fyrstelige Personer og høje
Herrer. Desuden malede han talrige Portrætter af Adelspersoner,
Diplomater, ansete Embedsmænd og kjøbenhavnske Borgere, som
af den russiske Gesandt Korf, af A. G. Moltke, Joh. L. Holstein,
Enevold Ewald, et Par Akademiprofessorer osv., og mange ere
uden Tvivl de Arbejder af P., som endnu findes i gamle
kjøbenhavnske Patricierhuse. Endog helt ned til den i de Dage lidet
estimerede Skuespillerstand naaede hans frugtbare Pensel, han
malede saaledes det bekjendte Portræt af Aktricen Caroline Thielo.
Han maa, efter hans Produktion at dømme, have malet med
overordentlig Lethed; hans Billeder ere dog ikke Mesterværker, der er
ikke altid tilstrækkelig Kraft og Dybde i Farvegivningen, derimod
ofte kjedelige graaliggrønne Toner i de tilbagetrædende Partier af
Kjøddelene; bedst ere uden Tvivl enkelte af hans Portrætter, som
Biehls paa Charlottenborg. Han malede ogsaa Genrebilleder i de
bedste hollandske Mesteres Smag, Blomster og Fugle osv. Hans
sidste (ufuldendte) Arbejde var det store «Gustav III’s Kroning»,
paa Drottningholm.
Kjøbenhavns Skilderi 1829, S. 715 ff.
Rahbek, Erindr. I, 132 f.
Estlander, De bild. konsternas hist.
Thiele, Kunstakad. og Heststatuen.
Meier, Wiedewelt.
Samme, Fredensborg.
Tilskueren 1886, S. 522 f.
F. J. Meier.
Pilt, Jens Mortensen, d. 1595, s. Mortensen (XI, 477).
Pincier, Johann Ludwig, d. 1730, s. v. Kønigstein (IX, 636).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>