Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pingel, Christian, 1793-1852, Geolog - Pingel, Jacob Christian, 1718-82, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Skandinaviens Hævning blev af Datidens filosoferende Geologer
grebet med Begjærlighed. Nyere grønlandsrejsende have ganske
vist benægtet Rigtigheden af P.s Slutninger, uden at der dog er
bragt større Klarhed til Veje, og uden at det har været muligt at
rokke ved Rigtigheden af selve de af P. udførte omhyggelige
Iagttagelser. Ogsaa maa nævnes P.s udførlige og omhyggelige
Afhandling: «Om de vigtigste Rejser, som i nyere Tider ere
foretagne fra Danmark og Norge for igjen at opsøge det tabte
Grønland og at undersøge det gjenfundne» («Grønlands hist.
Mindesmærker» III, 1845). P. blev Medlem af Videnskabernes Selskab
1842. Han døde 22. Dec. 1852 i Kjøbenhavn. I 1832 blev han
gift med Ophelia Drewsen (f. 1801), en Datter af den bekjendte
Joh. Chr. D. (IV, 340); hun overlevede ham i mange Aar (d. 1895).
Erslew, Forf. Lex.
K. Rørdam.
Pingel, Jacob Christian, 1718—82, Præst, blev født 10. Marts
1718 i Nyborg. Hans Fader, Lieutenant Christian P., døde i hans
Barndom; Moderen hed Mette Sophie f. Eckleff. Efter Faderens
Død blev han sendt til Helsingørs Skole, hvorfra han dimitteredes
1740. Han fik Attestats 1743 og blev Aaret efter Kapellan ved
Mariekirken i Helsingør. Samtidig ægtede han Marie Elisabeth
Winding, med hvem han fik 12 Børn. 1755 udnævntes han til
Præst ved Frue Kirke i Aarhus og Provst i Ning Herred. Her fra
kom han 1760 til Sorø som Professor i Theologi ved Akademiet
samt Sognepræst og Provst i Alsted Herred. Fra disse Embeder
kaldedes han 1764 til Stiftsprovstiet i Odense. Hidtil havde han
nydt stor og almindelig Agtelse i sin ansete Stilling. Da forløde
mere og mere højrøstede sørgelige Rygter om grov Usædelighed
fra hans Side. Han vovede i Begyndelsen i stærke Udtryk at
paaberaabe sig sin Uskyld; men da Uvejret samlede sig over hans
Hoved, tilskrev han i Sept. 1773 Kongen med Bøn om Naade,
i det han vedgik sin Skyld. Han suspenderedes, og Provsteret
blev nedsat. Først 16 Maaneder efter faldt Dommen, der lød paa
Embedsfortabelse og Retten forbrudt til at bære gejstlig Dragt.
Sagen gik til Højesteret, som i Okt. 1775 stadfæstede Provsteretsdommen.
Luxdorph har antegnet i sin Skrivkalender, at P. hin
Dag, da Dommen faldt, selv var oppe i Højesteret om Formiddagen
og hørte sin Bestemmelse og om Aftenen paa Komedien og saa
«Tartuffe». Mærkeligt nok blev han efter sin Afskedigelse boende
i Odense, hvor han døde 31. Maj 1782. Nogle ubetydelige Skrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
