- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
134

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pjetursson, Pjetur, 1808-91, Biskop - Pjetursson, Sigurður, 1759-1827, Digter - la Placette, Jean, 1639-1718, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der alle præges af et fuldt ud evangelisk Syn paa Kristendommen,
møder Læseren en varmtfølende kristelig Personlighed, det samme
milde og humane Sindelag, som kjendetegnede Forfatterens Færd
i det hele taget. Der er ingen Rigdom paa store originale Tanker
eller gribende Billeder, men en jævn, klar og enfoldig Fremstilling
af Troens Indhold, dens Forjættelser og Krav. Gjennem sine
Andagtsbøger har P. P. alvorlig og indtrængende talt Kristendommens
Sag og alle Vegne i Menigheden faaet en god Modtagelse,
hvilket klarest fremgaar af, at alle hans Andagtsbøger i en
forholdsvis kort Tid ere udkomne i flere Oplag.

Jon Helgason.


Pjetursson, Sigurður, 1759-1827, Digter, er født 26. April
1759 paa Ketilstaðir i Norder-Múla Syssel i det østlige Island som
Søn af Sysselmand Pjetur Thorsteinsson og Præstedatteren Thorun
Guðmundsdatter. Efter et Faderen af Biskop Harboe givet Løfte
optoges han 1774 i Roskilde Skole, hvorfra han dimitteredes 1779.
Han blev juridisk Kandidat 1788 og udnævntes det følgende Aar
til Sysselmand i Gullbringu og Kjos Syssel (Egnen om Reykjavik).
1803 afgik han paa Grund af Svagelighed fra dette Embede, hvorefter
han, ugift, levede i eller ved Reykjavik til sin Død, 6. April 1827.

S. P. var en ligeglad, uvirksom Natur, men med Sans for Vid
og nogen poetisk Begavelse. Som Digter var hans Forbillede Wessel,
til hvem han personlig skal have været knyttet, og han er
overhovedet stærkt paavirket af Samtidens lettere danske Digtning.
Foruden mindre Ting som Rimbreve, Drikkeviser og Digte af
spøgende og alvorligere Indhold har han skrevet «Stellu ríma»,
en snurrig Omdigtning af Wessels «Stella» med Bevarelse af
Digtets Karakter som komisk Fortælling, men omsat i den
ejendommelige islandske Rima-Stil, og 2 dramatiske Smaastykker:
«Hrólfur» og «Narfi». Hvad der efter hans Død af hans Arbejder
kunde samles, udgaves i 2 Bind («Ljódmæli» og «Leikrit», 1844 og
46). Hans Sprog plettes af adskillige Danismer.

Leikrit (Fortalen).
Timarit III (1882), S. 250.
J. C. Poestion, Isländ. Dichter der Neuzeit S. 275 ff.

Kr. Kaalund.


la Placette, Jean, 1639-1718, Præst, blev født 19. Jan. 1639
i Pontac i Bearn, hvor hans Fader var Præst. Han studerede i
Montauban og blev ordineret 1660 til Præst i Orthez i Bearn, men
forflyttedes allerede s. A. til Nay i samme Provins og ægtede
Catharine de Lostalot. Her virkede han i 25 Aar, indtil det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free