Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Plessen, Christian Ludvig, 1676-1752, Statsmand og Godsejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han var overtydet om, at saa snart Svenskerne kom en Smule til
Kræfter, vilde de ved første givne Lejlighed kaste sig over
Danmark, og han tvivlede derfor i Førstningen om, at den
Tilnærmelse til dem, som Christian VI og Rosenkrantz ønskede, vilde
føre til noget; men ogsaa han blev dog efterhaanden stemt for,
at de Skridt burde gjøres, der førte til det dansk-svenske Forbund
af 5. Okt. 1734. Ligesom Broderen var han enig med Rosenkrantz
i at foretrække en Tilslutning til England fremfor Forbund
med Frankrig, og samtidig stod han, hvad de indre Forhold
angik, ganske paa samme Side som disse 2 Mænd under de
Stridigheder, der et Par Aar efter Christian VI’s Tronbestigelse
kom til Udbrud i Regeringskredsene i Kjøbenhavn. Det Sammenstød,
Konseillet her havde med Krigsminister Løvenørn (jvfr. X, 620 og
ovfr. S. 146 f), kom for hans Vedkommende til at volde Skaar i et
tidligere personligt Venskabsforhold. Han havde nemlig nogle Aar
tilbage staaet Løvenørn saa nær, at han havde betroet en Søn til
ham for at opdrages og uddannes i hans Hus.
Under disse Rivninger havde P., ligesom Konseillets andre
Medlemmer, ogsaa Kongens Svigermoder, Markgrevinden, til
Modstander, og han formaaede ikke mere end Broderen at fastholde
Kongens Yndest. Maaske har han end ingen Sinde ret haft den;
det var mere fælles Uvilje imod Anna Sophie og Agtelse for P.s
utvivlsomme Dygtighed end Sympathi for ham, der havde bragt
Kongen til at tage ham til Minister. Dels følte Christian VI sig
ogsaa hos ham stødt ved en vis aristokratisk Selvstændighedsfølelse,
dels havde han ved Siden af at være en samvittighedsfuld,
vederhæftig Personlighed Broderens skarpe Kanter i endnu højere Grad,
han var bitter, opfarende, lunefuld, stivsindet og derfor undertiden
alt andet end behagelig at have at gjøre med. Ingen kunde altsaa
være mere uskikket end han til at være Hofmand, og det endte
da ogsaa med, at Kongen og hans Damer fandt ham umulig.
Følgen af alt dette blev, at han misfornøjet 1734 (18. Jan.) traadte
ud af Konseillet 3 Fjerdingaar efter, at Broderen havde maattet
opgive sin Plads deri.
Fra nu af var det forbi med hans saa vel som med C. A. P.s
politiske Virksomhed; han delte ganske med denne Kongens Mistro
og Uvilje og mistede paa samme Tid som han den Pension, han
havde faaet ved sin Afgang fra Konseillet. Ogsaa han trak sig
tilbage for at styre sine Godser og i det hele passe sine
økonomiske Interesser. Ligesom Broderen var han Parthaver med et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
