- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
151

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Plessen, Christian Ludvig, 1676-1752, Statsmand og Godsejer - v. Plessen, Christian Sigfred, 1646-1723, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anseligt Antal Aktier i det asiatiske og det vestindiske Kompagni,
og hans Godser havde et betydeligt Omfang. Ved sit Ægteskab
(1702-29) med Charlotte Amalie f. Skeel, Datter af Mogens S. til
Fussingø, var han ble ven Ejer af dette Gods, og desuden ejede
han Odden, Stensbæk, Holbækgaard, Selsø, Lindholm, Glorup,
Eskildsø, Torp Ladegaard og Salzau. Da han døde 30. Avg. 1752,
værdsattes hans Formue, med Fradrag af alle Passiver, til 681397 Rdl.,
hvad der, naar Forskjellen i Pengenes Værdi regnes med, vil svare
til henved 4 Mill. Kr. nu til Dags. Storslaaet Godgjørenhed
omtales mindre for nans end for Broderens Vedkommende, derimod
synes han ligesom denne at have haft videnskabelige Interesser og
var derfor ikke mindre end han en Ven af Hans Gram. Da
dennes Bolig brændte ved den store Ildebrand 1728, var det til P.,
at han flyttede hen.

I sit Ægteskab havde P. ikke mindre end 17 Børn, af hvilke
dog de 8 døde som ganske smaa; af de andre 9 vare 3 Sønner
og 6 Døtre. Paa Sønnernes Hænder samledes i Følge
Farbroderens Testamente ogsaa dennes vidtstrakte Godser; fra dem
nedstammede de i vor nyeste Historie bekjendte Plessener og
Scheel-Plessener.

Man kan ikke læse om de tvende Brødre C. A. P. og C. L. P.
uden at beklage, at disse 2 begavede Mænds Virksomhed som
Ministre kun var kort, dels som en Følge af uheldige Forhold,
dels paa Grund af Kanter ved deres egne Personligheder. Og
denne Beklagelse stiger, naar man ser, hvorledes de trods deres
tyske Byrd bleve gode danske Mænd. Det var i Danmark, at de
anbragte hele deres Formue, og danske Forhold, de helligede deres
Virksomhed; det var til Danmark, de vilde binde deres Slægt,
Dansk kom som Sprog til at ligge C. A. P. meget nær, og det er
for C. L. P.s Vedkommende et højst tiltalende Træk, at han i
Aaret 1737 af Penge, som hans Hustru havde efterladt, stiftede et
Legat for studerende Sønner af «de faa gamle Slægter her i
Danmark, hvis Forfædre for nogle hundrede Aar have tjent Kongen
og deres Fædreland». Underligt, naar man tænker paa sligt, saa
at se, at disse Mænds Slægt efterhaanden i national Henseende
næsten helt er gaaet tabt for Danmark!

E. Holm, Danmarks og Norges Hist. 1720-1814, 1. og 2. Del.

E. Holm.


v. Plessen, Christian Sigfred, 1646-1723, Statsmand, var
Søn af Landraad Daniel v. P. til Hoickendorf i Meklenborg og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free