Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scheel-Plessen, Wulf Heinrich Bernhard Greve, 1809-76, Diplomat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
præsidere Notabelforsamlingen i Flensborg, og han deltog saaledes
i Forhandlingerne med Fyrst Schwarzenberg om Monarkiets
Rekonstruktion, der førte til Reskriptet af 28. Jan. 1852. Allerede
3. Dec. 1851 var han udnævnt til fast Gesandt i Stockholm, men først i
det følgende Efteraar tiltraadte han denne Post, til hvilken han
udmærket egnede sig.
S.-P. var i alle Henseender grand Seigneur, smuk og elegant,
livsglad og elskværdig, og velstillet i økonomisk Henseende, saa
at han kunde føre et stort og gjæstfrit Hus. I de 20 Aar, han
tilbragte i Stockholm, indtog han den første Plads i det diplomatiske
Korps; det svenske Selskab, i hvilket han havde tilbragt 10 Aar af
sin Ungdom, og med hvilket han var bleven yderligere forbunden
ved sit Ægteskab 27. Avg. 1855 med Hoffrøken Augusta Aurora
Cecilie Komtesse Lewenhaupt (f. 1830), havde adopteret ham som
en af sine egne, han var netop en Mand, der maatte behage
Kong Carl XV, og han var gammel Ven og Dusbroder med
Udenrigsministeren Grev Manderstrøm, med hvem han tilbragte mangen
glad Aften. Lige over for sin Regering var han i høj Grad
loyal, udførte samvittighedsfuldt dens Ordrer, og skjønt Aristokrat
ved Fødsel og Tradition havde han ingen Betænkelighed ved at
tjene en dansk national-liberal Regering. Da Ministeriet af 12. Dec.
1854 dannedes, udnævntes han endog til Udenrigsminister, men
han frabad sig Posten. I Virkeligheden gik ogsaa hans Tilbøjeligheder
og Evner mere i social end i politisk Retning. Manderstrøm
har en Gang sagt om ham, at han havde kunnet blive en virkelig
Statsmand, men han manglede grundigere Kundskaber og alvorlig
Interesse for Politikken. Han virkede ivrig for den skandinaviske
Alliance, men hvor tilbøjelig han end i øvrigt kunde være til at
haabe, hvad han ønskede, nærede han dog sine Tvivl, om den lod
sig gjennemføre. – Efter Freden 1864 forblev han i dansk Tjeneste,
og hans Nærværelse i Stockholm tjente til at vedligeholde den gode
Forstaaelse mellem de 2 Regeringer. Han havde saaledes den
Glæde at medvirke til Kronprins Frederiks Formæling med Prinsesse
Louise 28. Juli 1869.
Hans Sundhed var imidlertid bleven utilfredsstillende, og navnlig
havde han efterhaanden ganske tabt Synet. Han søgte derfor Afsked,
som tilstodes ham 19. Juni 1872. Han drog sig derefter tilbage til
Sierhagen, Familiens Hovedsæde, og døde der 7. Juli 1876. Skjønt
han saaledes endte som preussisk Undersaat, bevarede han til sin
Død sin dybe Hengivenhed for den danske Konge. Hver Dag,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
