Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ploug, Parmo Carl, 1813-94, Digter, Bladredaktør og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samtidig med det politisk-polemiske Dagværk udvikledes
Digteren. Inspirationerne fik et bredere Grundlag. Digtsamlingen fra
1847 («Poul Rytters Viser og Vers») viser dette. Medens dennes
1. Afdeling er helliget «Studenterliv», har den 2. Afdeling
(«Frihed og Fædreland») en videre Horisont, og i den 3. Afdeling
paabegyndtes det digteriske «Musæum», i hvilket P. har samlet
Mindedigte over Mænd og Kvinder, der have Værd for hele det
danske Folk. I den poetiske Form traadte P.s ejendommelige
Fortrin i stigende Grad frem.
Med Martsbegivenhederne 1848 begyndte et nyt Afsnit i P.s
Liv. Vel vexlede under Forholdenes Udvikling indtil 1864 Lys
med Skygge for de national-liberale Idealer; men Grundlaget for
en saa omfattende Opposition som før forelaa ikke længere, og
Haabet om endelig Sejer kunde bevares til det Øjeblik, da
Illusionerne brast. Medens P. vedblev i hele Perioden at være
Studenternes «ukronede Konge», naaede han i sin litterære Produktion,
som Journalist og som Digter, den Højde, hvorfra hans Plads i
den danske Litteratur vil blive maalt. Til den politiske Indflydelse,
han udøvede som Redaktør, føjede sig den, han fik som Medlem
af de lovgivende Forsamlinger. Over hans private Liv gik Solen
op, da han 6. Juni 1854 ægtede en Stifdatter af Alfr. Hage (VI, 452),
Elisabeth Frederikke Michelsen (f. 1834), Datter af Kateket, senere
Provst, Marcus Chr. Vilh. M. og Frederikke Vilhelmine f. Faber.
Ved Kasinomødet 20. Marts 1848 tilfaldt det P. paa Partiets
Vegne at fremføre Kravet om en fri Forfatning. Det fortjener at
mindes, at han herved ikke gik videre, end at han mange Aar
efter, som Formand for «Højres Arbejder- og Vælgerforening», fuldt
kunde vedstaa, hvad han den Gang udtalte: Ønsket om en
konstitutionel Forfatning. «der sikrer Statens Borgere fuld Frihed og
delagtiggjør ogsaa den simple Mand i dennes Velsignelser».
Martsdagene gjorde P. til en af Hovedstadens ledende Mænd.
«Fædrelandet» nød godt heraf. Dets Abonnenttal steg til den største
Højde, det nogen Sinde naaede. Efter Dannelsen af Martsministeriet,
i hvilket P.s nærmeste politiske Venner optoges, og som havde
Kasinomødets Ønsker til Program, kunde «Fædrelandet» ikke være
Oppositionsorgan. Men til at lade det blive officielt Organ var
hverken P. eller Giødwad villig. For ikke at sætte Bladets fulde
Uafhængighed i Fare afsloge de de tilbudte Professortitler. Ogsaa
senere, da under Halls første Ministerium Opfordring rettedes til
P. om at overtage Redaktionen af «Berlingske Tidende» – under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
