- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
178

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ploug, Parmo Carl, 1813-94, Digter, Bladredaktør og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

De indeholdt i Virkeligheden en Redegjørelse for hele P.s
Virksomhed i Fortid og Nutid. Men under disse Kampe udtyndedes
«Fædrelandets» Abonnentkreds mere og mere. I det sidste
Decennium af dets Levetid kunde det ikke bære sig. 2 Gange blev
det holdt oppe, ved at politiske Venner skaffede det fornyet
Tilgang af Abonnenter. Men i Efteraaret 1881 fandt P. det
nødvendigt at trække sig tilbage efter en 4oaarig Redaktørvirksomhed.

I Studenterlivet deltog P. efter 1864 ikke direkte saa meget
som tidligere. Heller ikke fulgtes han, som før, af alle. Under
de litterære og politiske Fejder i Aarene efter 1870 dannede der
sig i Studenterverdenen 2 Partier: for eller imod P. Men hans
Digtsamlinger vise, at enhver fremtrædende Begivenhed i den
akademiske Verden fandt Digteren rede, saaledes navnlig Universitetets
400aarige Jubilæum 1879. Omtrent Halvdelen af P.s digteriske
Produktion falder i Tidsrummet efter 1864. Selv udgav han 1869 og
1883 2 Digtsamlinger. Efter hans Død udgav hans nærmeste endnu
en Samling «Efterladte Digte» (1895) med en Skildring af hans
Liv og Digtning ved E. v. d. Recke. Gløden i hans omfattende
fædrelandske Digtning svækkedes ikke. Mindedigtenes Pantheon
forøgedes stadig. Ogsaa de Hustruen og Hjemmet viede Digte
fortsattes ind i hans høje Alderdom. Digter forblev han til det
sidste. Men i Tidsrummet efter 1864 underlagde hans Digtning sig
ikke nye Omraader. For den danske Litteratur virkede han ogsaa
som Formand i Samfundet til den danske Litteraturs Fremme 1874
-86 og som Medlem af Bestyrelsen for det Anckerske Legat
fra 1874.

P. døde uden forudgaaende Sygdom 27. Okt. 1894. Af
Kong Christian IX var han 1888 hædret med Danebrogsordenens
Kommandørkors. Lunds Universitet tildelte ham 1877 Æresdoktorgraden
i Filosofi. Danske akademiske Borgere stiftede et Legat med hans
Navn og rejste 2 Aar efter hans Død hans Buste uden for
Studenterforeningens Bygning.

I et Digt fra 1844 besang P. den franske Journalist Armand
Carrel som «Ordets Ridder». P. var selv i hele sit Liv en Ordets
Ridder. Som Journalist, som Taler, som Digter kæmpede han den
trofaste, modige, uegennyttige, ofte hvasse Ridderkamp for
Danmark, for det Fædreland, hvis Stemme – som han skrev i et Digt
1840 – greb hans Sind og tændte hans Vilje i Flammer. Men
P. havde meget imod, at hans Eftermæle skulde bygges alene paa
Værdien af det «Ord», hvormed han havde kæmpet. Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free