- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
194

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Podebusk, Predbjørn, -1541, til Vosborg, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ejendom Vosborg benyttede han sig med stor Dygtighed af det gamle
Arkiv paa Vosborg og søgte aabenbart efterhaanden at komme i
Besiddelse af sin «Oldefader» Niels Bugges store Ejendomme.
Saaledes søgte han 2 Gange i sit Liv, 1502 og 1536, at komme i
Besiddelse af Hald, som allerede Dronning Margrethe havde Skjødet
til Viborg Bispestol, begge Gange dog uden Resultat.

At P. P. i Følge den stærkt fremskudte sociale Stilling, som
han indtog, ogsaa maatte komme til at tage Del i Rigets Anliggender,
følger af hele Tidens Forhold. 1487 forekommer han allerede som
Ridder i Prins Christian II’s Hyldingsbrev i Lund; men den
Voldsomhed og Trods, ogsaa over for Kongens Domme, som han
i disse Aar viste i en Arvetrætte om Ringe Mølle i Fyn, synes en
Tid lang at have hindret hans Forfremmelse. 1494 nævnes han
som Lensmand paa Skjoldenæs, og nogle Aar senere (inden 1499)
blev han Lensmand paa Riberhus, en Stilling, som han beklædte lige
til 1536. I offentlige Sager forekommer han for øvrigt næppe, før
han 8. Nov. 1502 som Rigsraad deltog i Dommen over Poul
Laxmand. I de følgende Aar deltog han som Rigsraad i Fejden mod
Sverige og i forskjellige Underhandlinger. At en Mand med hans
Karakter ikke kunde finde sig i en stærkere Kongemagt, følger af
sig selv. Det er derfor betegnende, at han strax efter Kong Hans’
Død 1513 var blandt de jyske Rigsraader, der søgte at hindre, at
Kong Christian II strax overtog Regeringen, inden en fornyet
Hyl-ding havde fundet Sted, og at han allerede den Gang i al
Hemmelighed skal have arbejdet paa at sætte Hertug Frederik paa
Tronen. Men for øvrigt er der ikke Spor til fjendligt Sindelag fra
Christian II’s Side mod Hr. P. Han vedblev at have Riberhus
som Afgiftsien, og da han havde forstrakt Kongen med større
Laan, fik han ogsaa Pant heri. Alligevel var Hr. P. en virksom
Deltager i det jyske Raads Opstand mod Kongen 1522 og 1523
og havde en Tid lang Oprørspartiet samlet hos sig paa Riberhus,
hvorpaa han i Marts 1523 deltog i Frederik I’s Hylding paa Viborg
Ting. Han belønnedes med Forleningen af Han Herred i Jylland
paa sin og Hustrus Levetid; heri fik han kort efter Pant, ligesom
han tidligere efter sin Svigerfader Erik Ottesen havde Rinds Herred
og Øster Velling Birk (ved Bidstrup) i Pant. 1529 fik han tillige
Lys-gaard og Hids Herreder i Pant, uafløst paa Livstid. Han deltog
i Frederik I’s Tid som Rigsraad i de forskjellige Møder og
Forhandlinger, men synes ikke at have indtaget nogen fremtrædende
Stilling ud over, hvad hans sociale Stilling medførte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:10 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/13/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free