- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
195

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Podebusk, Predbjørn, -1541, til Vosborg, Rigsraad - Podebusk, Tetz, -1400, s. ovfr. S. 191 - Podebusk, Valdemar, -1392, s. ovfr. S. 191

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Som Mand af den gamle Skole frygtede Hr. P. selvfølgelig
mest af alt, at Christian II atter skulde komme paa Tronen. «Flyr
Messer og Gudstjenester op igjen og Processioner, at den evige
Gud vil frelse os fra den umilde Mand», skriver saaledes hans
Hustru fra Bidstrup til sin Datter Pernille Krognos’ Mand, Rigsraad
Anders Bille, da Toget til Norge mod Christian II forestod. Ogsaa
paa Herredagen i Kjøbenhavn efter Frederik I’s Død viste Hr. P.
sig som ivrig Katholik. Han deltog i alle Rigsraadets mest
udprægede Skridt, beseglede Recessen af 3. Juli, selv det saakaldte
«Enighedsbrev» af 13. Juli 1533, hvorved Biskopperne søgte at hindre
et Kongevalg for Øjeblikket, og deltog i Dommen over Hans
Tausen. – Under Grevens Fejde deltog Hr. P. i Møderne i Ry i Juni
og Juli 1534, hvor de katholske Raader bleve nødte til at slutte
sig til Hertug Christian (III), og deltog i dennes Hylding i Horsens
i Avg. Under Bondefejderne kunde en Mand som Hr. P., der var
vant til at sætte Bønderne i Blok og Jærn, ikke vente sig noget
godt. Under Skaaningernes Rejsning under Søren Norby 1525 var
det gaaet ud over hans Skaanske Ejendomme, nu gik det under
Skipper Clements Fejde ud over hans Ejendomme i Vendsyssel og
andensteds. Desuden faldt hans Datter Jyttes Mand, Rigsraad NieU
Brock til Estrup m. m., mod Bønderne ved Svendstrup. – Hr. P.s
Rolle var for øvrigt nu udspillet. En Mand af hans Tænkemaade
kunde ikke bruges under de nye Forhold; han var desuden nu
hen ved de 80 Aar. Allerede inden Marts 1536 havde han maattet
afstaa Riberhus til Johan Rantzau mod at faa Tranekjær paa
Langeland i Steden. De store Pantesummer, han havde laant Kronen,
betragtedes som forbrudte. Ved Christian III’s Kroning i Avg. 1537
bar han dog som ældste Ridder Rigsæblet, og sin Stilling som
Rigsraad beholdt han lige til sin Død, n. Dec. 1541. Som en
rask og rørig gammel Mand deltog han i Rigsraadsforhandlingerne
lige til det sidste.

Med sine 2 Hustruer havde han 6 Børn; men Døden havde
ryddet stærkt op i hans Kreds. Kun den yngste Datter, Jytte, der
efter Niels Brocks Død havde ægtet den forhenværende Biskop i
Odense Knud Gyldenstjerne, overlevede ham i længere Tid. Fru
Anne Mouridsdatter overlevede ham til 1545.

Brasch, Gl. Eiere af Bregentved.
Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II.

A. Heise.


Podebusk, Tetz, d. 1400, s. ovfr. S. 191.


Podebusk, Valdemar, d. 1392, s. ovfr. S. 191.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free