- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
202

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pogwisch, Laurids, -1667, til Skrumsager - Pogwisch, Otto, -1684, Gehejmeraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for jyske Regiment til Fods. 29. April 1638 havde han ægtet Kirsten
Nielsdatter Lange (1 Rose), med hvem han fik Skrumsager. Hun
blev alt 29. Nov. 1656 begravet i Varde.

Thiset.


Pogwisch, Otto, –1684, Gehejmeraad, Søn af ovennævnte
Hans P. til Damsbo og Karen Brockenhuus, besøgte Sorø Akademi
1623, blev Hofjunker 1640 og var under Krigen i Skaane 1644-45
Fændrik under Hofkompagniet. Efter Christian IV’s Død blev han
Overskjænk, men udnævntes umiddelbart efter til Lensmand over
Frederiksborg Len. 14. Jan. 1649 ægtede han i Viborg Rigsraaden
Oluf Parsbergs Datter Anne Cathrine og blev s. A. Landkommissær
i Sjælland. Trods sin Lensmandsstilling opholdt han sig dog megen
Tid i Kjøbenhavn; under Hovedstadens Belejring havde han
Befalingen over Adelskompagniet og besørgede forskjellige Hverv med
Hensyn til Indkvartering, Mønstring og andre Sager. Fra Sept.
1659 var han Generalkrigskommissær paa Halvøen hos de allierede
Tropper. Han deltog i det store Stændermøde i Efteraaret 1660,
blev Medlem af det nedsatte Udvalg, som indstillede Haandfæstningen
til Kassation, og fik efter Enevældens Indførelse høje
Embeder. 1661 blev han Medlem af Krigskollegiet, og i Marts 1662
udnævntes han til Generalkrigskommissær for Danmark, hvorved
han fik hele Hærvæsenets Pengeforvaltning under sig. I Febr. 1669
aflagde han Ed som Gehejmeraad og Assessor i Statskollegiet og
Højesteret, 1671 blev han Danebrogsridder, 1674 Vicepræsident i
Kancelliet og Justitiarius i Højesteret, hvilken sidste Udnævnelse
havde til Følge, at han opgav Embedet som Generalkrigskommissær;
i 1677 taxerede han dog Krigsstyren i Sjællands Stift.
Frederiksborg Amt havde han (med en kort Afbrydelse i 1662) beholdt
til 1665. Men hans økonomiske Forhold havde tidlig været slette;
de vare næppe blevne bedre, ved at han havde kjøbt Saltø af
Generallieutenant Hans Ahlefeldt og overtaget Palstrup mod at
betale sin Svigerfaders Gjæld efter hans Død, og til sidst, da den
til Undersøgelse af Fordringerne paa Kronen nedsatte Revisionskommission
kom til det Resultat, at han skyldte Kronen 16000 Rdl.,
kunde han ikke opdrive kontante Penge, og Følgen blev, at hans
Hus i Kjøbenhavn og hans Møbler bleve stillede til offentlig
Avktion i Febr. 1682. Men end ikke dette synes at have været nok;
det fortælles, at hans Død, 9. Febr. 1684, ramte ham som
Gjældsarrestant, og hans Søn gik paa Tinge fra Arv og Gjæld efter ham.

Annaler f. nord. Oldkynd. 1855, s. 174 ff.
Medd. fra Geh. Ark. 1886-88, S. 67.

J. A. Fridericia.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:35 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/13/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free