- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
205

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pogwisch, Wolf, -1554, til Bukhagen - Polder, Andreas Christian, 1799-1863, Søofficer - Pomerening, Peter, -1595, Borgmester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

søgte dog selv ved denne Lejlighed at bringe en Forretning i Stand;
ganske vist vilde han ikke drive Aager, men vilde Kongen give
ham Flensborghus i Pant, kunde han nok skaffe denne en 20-30000
Mark. Herpaa vilde Kongen dog ikke indlade sig, men
nøjedes med lidt spydig at ønske W. P. til Lykke med hans
fromme Forsæt.

W. P. ejede Godset Bukhagen, som han havde kjøbt af Kronen
1535 for 12000 Mark, og var gift med Kirsten Munk (d. 6. Juli
1580), en Datter af Rigsraad Mogens M. (XI, 534). Han døde
2. Febr. 1554.

Danske Mag. 4. R. III, 12 f.
Voss’ Excerpter i Rigsark.

L. Laursen.


Polder, Andreas Christian, 1799-1863, Søofficer. Forældrene
vare Toldinspektør i Æbeltoft Rasmus P. (f. 15. Maj 1759 d. 22. Jan.
1838) og Anna Dorothea f. Svendsen (døbt 29. Nov. 1771 d. 17. Marts
1854). P. er født 21. Juli 1799 i Æbeltoft, blev Sekondlieutenant
i Marinen 1820, Premierlieutenant 1827, Kapitajnlieutenant 1840,
Kapitajn 1847, Kommandørkapitajn 1852 og Orlogskapitajn
(Kommandør) 1858. Fra 1827-33 var P. i fransk Orlogstjeneste. Efter
en Del Udkommandoer som subaltern var han 1843-44 Chef for
Briggen «Ørnen» i Vestindien, 1845 for Korvetten «Najaden», 1848
for Fregatten «Thetis», 1849 for Korvetten «Valkyrjen», Aaret efter
atter for Fregatten «Thetis» og 1851 Besejlingsmester for
Skruekorvetten «Thor». Ved Begyndelsen af Aaret 1853 ansattes han
som Chef for Admiralitetsbureauet og forblev i denne Stilling til
16. Juni 1859, da han entledigedes og fik Kommandørkorset. Han
døde 5. Nov. 1863. – P. blev 1840 gift med Cathrine Cecilie
Hanssen (f. 1. April 1815 d. 21. Maj 1894), Datter af Kjøbmand i
Sønderborg Peter H. (f. 1774 d. 1823) og Anna Marie f. Lorentzen
(f. 1785 d. 1823). Efter P.s Død giftede hans Enke sig 1867 med
Oberst Siemsen, Amtsforvalter i Æbeltoft (f. 1808 d. 1881).

Erslew, Forf. Lex.

C. With.


Pomerening, Peter, –1595, Borgmester, var maaske en
Søn af Hans P., Borgmester i Slesvig. Efter i sin Ungdom at
have lagt sig efter Handelen nedsatte han sig som Kjøbmand og
Skibsreder i Flensborg og ægtede Cathrine Fincke, Andreas Tilings
Enke, sammesteds. 1560 valgtes han til Raadmand, men havde
ikke længe været i Raadet, før han gjorde sig bemærket ved sin
Stridbarhed og Paastaaelighed. Utallige Processer, som han fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free