- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
209

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pontoppidan, Christian, 1696-1765, Præst - Pontoppidan, Christian Jochum, 1739-1807, Korttegner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af hvem han blev undervist og dimitteret til Universitetet 1714.
Efter at have taget Attestats 1716 blev han 1719 personel Kapellan
i Horne (ved Faaborg). 1722 blev han resid. Kapellan i Nykjøbing
paa Falster og 1726 Sognepræst i Torkildstrup. Hans Helbred
taalte ikke Klimaet paa Falster, og han lod sig derfor 1736
forflytte til Sognekaldet i Æbeltoft. Der fra kom han allerede 1738
til Aarhus Frue Kirke, og endelig 1748 blev han Stiftsprovst og
Præst ved Domkirken sammesteds, det samme Embede, hans Fader
havde beklædt. 1752 fik han den theologiske Doktorgrad for en
Afhandling om «Elendighedens Ovn» i Es. 48, 10. I øvrigt havde
han en Del haandskrevne Arbejder liggende hos sig, men en
tiltagende Sygelighed og Skyhed havde mod Slutningen af hans Liv
helt nedbrudt hans Arbejdskraft. I 4 Aar havde han J. E.
Heil-mann (VII, 270) til Hjælpepræst. En Søn opnaaede 1761 hans
Tilladelse til at lade trykke en Traktat af ham om «Sjælens
Udødelighed»; den var udarbejdet 1723 og havde ligget færdig til
Udgivelse i 30 Aar. Han var 2 Gange gift: 1. (1720) med Margrethe
Cathrine f. Vinterberg fra Fredericia (d. 1723); 2. (1724) med Anna
f. Flindt (d. 1763), hvis Fader var Hospitalsforstander i Nykjøbing
paa Falster.

I. Barfod, Den falsterske Gejstligheds Personalhist. II, 182 ff.

A. Jantzen.


Pontoppidan, Christian Jochum, 1739-1807, Korttegner,
er født i Lille Næstved (tæt ved Næstved) 20. Febr. 1739. Hans
Fader, Børge P. (d. 1758), var da Kapellan ved Herlufsholm og
blev senere Præst i Torkildstrup paa Falster; Moderen hed
Magda-lene Sophie f. Leegaard (d. 1760). P, var indtil 1757 Discipel i
Vordingborg Skole, som han forlod for at gaa i udenlandsk
Krigstjeneste. Han kom tilbage til Fædrelandet 1773 og blev s. A.
ansat som Lærer i Tegnekunst ved det kongl. Landkadetkorps, fra
hvilken Stilling han 1800 blev afskediget paa Grund af Svagelighed
med en lille aarlig Pension. Han døde 10. Febr. 1807 i Kjættinge
paa Laaland. Han var gift 1. med Marie Elisabeth f. Frederici,
2. (1786) med Dorothea Marie f. Bødtcher.

P. har udarbejdet og udgivet nogle Kort, der høre til de
bedste, man har fra den Tid, nemlig 1781 «Kort over Skandinavien
samt Dele af Rusland i 1:3600000», 1785 «Kort over den sydlige
Del af Norge i 1:850000» og 1795 «Kort over den nordlige Del
af Norge i 1:1450000». Disse Blade vidne om et betydeligt Talent;
P. har forstaaet at frigjøre sig for sin Tids ofte ret ubehjælpsomme,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free