Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pontoppidan, Erik, 1698-1764, Biskop og Prokansler, theologisk, historisk og sproglig Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
glemte han dog ikke sin Præstegjerning. Han holdt Bibellæsning
baade Sommer og Vinter og fik oprettet et Præstekonvent, der
dog ophørte, da han, der var dets egentlige Leder, kaldtes til
en anden Præstegjerning.
1734 blev han Slotspræst paa Frederiksborg og Sognepræst i
Hillerød og Herlev, 1735 dansk Hofpræst i Kjøbenhavn og
Meddirektør ved de fattiges Væsen, 1738 extraordinær Professor i
Theologi, 1740 Medlem af Missionskollegiet og Meddirektør for
Waisenhuset. I Anledning af Reformationsfesten 1736 udgav han
«Everriculum fermenti veteris», en Paavisning af Levninger af hedensk
og katholsk Overtro, som endnu fandtes i Danmark og Norge.
Stoffet havde han udskilt af de store Samlinger, der senere
fremkom i «Danske Atlas». S. A. blev det ved Kongebrev overdraget
ham at udarbejde en Katekismusforklaring og en ny Salmebog.
Forklaringen udkom allerede 1737, kaldet «Sandhed til
Gudfrygtighed», og blev 1738 befalet indført overalt i Danmark og Norge.
Denne Forklaring havde store Fortrin fremfor de tidligere saa vel
med Hensyn til Stoffets Ordning som med Hensyn til Simpelhed
og Klarhed i Behandlingen, men hele Fremstillingen var
gjennemtrængt af den pietistiske Grundanskuelse. Bisper og Præster af
den orthodoxe Skole rejste derfor alvorlig Modstand imod dens
Indførelse, og en Præst, som bestemt vægrede sig ved at bruge
den, blev afsat, men efter nogle Aars Forløb tabte Misfornøjelsen
sig, og Bogen vedblev at være i Brug, indtil den afløstes af Balles
Lærebog. Et Udtog af den bruges endnu i Norge. Den nye
Salmebog (1740), der til Kingos Salmer føjede Brorsons og nogle
Oversættelser fra Tysk, mødte ikke den samme Modstand, vel
nærmest fordi der ikke blev givet noget Paabud om dens Indførelse,
og Valget altsaa var frit.
P. var Medlem af Videnskabernes Selskab siden dets Stiftelse,
og til den første Række af dets Skrifter har han ydet gode Bidrag.
De store Samlinger, han sad inde med, fik han yderligere Lejlighed
til at forøge, da han paa Grund af sin ansete Stilling uden
Vanskelighed fik Adgang til Hovedstadens Bibliotheker og, hvad der
var af større Betydning, til Statens forskjellige Arkiver; dog var
han ikke altid heldig i Valget af de Mænd, han brugte som
Afskrivere og Korrektører. Iblandt de Skrifter, han udgav i denne
sin anden Forfatterperiode, skal først nævnes «Marmora Danica»
(I-II, 1739-41), indeholdende mærkelige Indskrifter, samlede fra
alle danske Landskaber, især af Ligstene og andre kirkelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
