Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pontoppidan, Henrik, f. 1857, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ringere Værd have gjennemgaaende hans smaa Romaner «Ung
Elskov» (1885; i «Ude og hjemme» 1884), «Mimoser» (1886),
«Isbjørnen» (1887), «Spøgelser» (1888).
P. bosatte sig o. 1886 i Havreholm ved Hornbæk og flyttede
sidst i Soerne der fra til Kjøbenhavn. Siden har han næppe haft
blivende Sted. Der er en rastløs Vandretrang i ham. Snart
gjemmer han sig i Byen, snart i en Afkrog paa Landet, snart rejser
han bort, til Tyrol eller Sverige eller Tyskland (i 1890 for det
Anckerske Legat). Han søger ikke til Udlandet for at studere
Folk og Sæder; han er for ærlig til at ville skildre fremmede
Forhold. Han rejser for at komme til nye Steder og for at skrive
i Ro. Han har maattet arbejde meget. I 1890 udgav han 3 Bøger
(«Skyer», «Krønniker» og «Natur») og skrev desuden en Del i
«Børstiden de», mest under Mærket «Urbanus». For 2 af hans
Artikler blev Bladets Redaktør tiltalt. Den ene (i «Børstid.» 12. Dec.
1889) ansaas ved Højesteretsdom af 10. Dec. 1891 for at indeholde
en Forhaanelse af den kristne Kirkes Troslærdomme. Redaktøren
idømtes 300 Kr.s Bøde; det kunde efter Dommen ikke fri ham for
Ansvar, at «en anden i Forventning af, at Ansvaret derved skulde
komme til at paahvile ham, under Sagen havde angivet sig som
Forfatter til Artiklen». Paa Grund af denne Sag og nogle andre
Artikler i «Børstidende» nægtede Kultusministeren i 1892 P.
Fornyelse af den Forfatterunderstøttelse, han havde faaet fra
Finansaaret 1889-90; et Par Aar efter skaffede Folketinget ham den igjen.
P.s Ægteskab opløstes ved kongl. Bevilling af 8. April 1892; d. 9.
s. M. ægtede han Antoinette Caroline Elise Kofoed (f. 25. Juni
1862), Datter af Justitsraad, Kontorchef Hans Peter K.
P.s Hovedværk er Romanen «Det forjættede Land» («Muld»,
1891, «Det forjættede Land», 1892, «Dommens Dag», 1895); den
vil skildre de demokratiske Strømninger paa Landet fra 70erne til
90erne (2. gjennemsete Udg. 1898). Samtidig med dette Værk
kom «Minder» (fra Randers) 1893, «Nattevagt» og «Den gamle
Adam» 1894, i 1896 «Højsang». Derefter paabegyndtes
«Lykke-Per », en Roman i 6 Bind (de 2 første udkom 1898, 3. 1899).
Et Par Scener i 1. Bind ere tagne fra «Folkelivsskildringer» (1888).
Lykke-Per er en, der ikke tør gribe Lykken fat, gamle Minder
og Lærdomme gjøre hans Haand valen. Romanen er ingen
Selvbiografi, men den giver i fri Omdigtning noget af P. og hans
Oplevelser. – P. har sin Families voldsomme Selvstændighedstrang.
Den sande og eneste paalidelige Lykke er for ham den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
