- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
236

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Porse, Peder, -1286-, en hallandsk Adelsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

rigt lønnet. Da den slesvigske Valdemar var blevet Konge (1326),
forlenede han K. P. med Hertugdømmet Halland med Samsø, de
samme Lande, som Christoffer II havde haft før sin Tronbestigelse,
og knyttede dertil snart store Besiddelser i det nordlige Sjælland
med Slottene Kalundborg, Holbæk og Søborg. Nu havde han
hævet sig op i Højde med Hertuginde Ingeborg, og 21. Juni 1327
stod deres Bryllup paa Konghelle Slot.

I 1329 førtes Christoffer II tilbage til Danmark af sin
Halvbroder Johan den milde, der skaffede ham Adgang til Vordingborg
Slot; Folkets Had til Kongen var dog stadig saa stærkt, at Kongen
snart fandt sig indesluttet af en Hær fra Sjælland. Ogsaa Øens
Herremænd vare mødte, og de anførtes af K. P.; men de holdt
sig tilbage fra Kampen, Bønderne bleve slagne, og K. P. forligede
sig med den hjemvendte Konge. Han fik Stadfæstelse paa alle
sine tidligere Len og vandt endda et nyt Hertugdømme til, i det
han fik arvelig Forlening paa Estland. Han naaede dog ikke at
tage dette Land i Besiddelse, da han døde i Kjøbenhavn allerede
30. Maj 1330; efter et løst Rygte skal han være bleven forgivet.

Den tarvelige Overlevering tillader os kun at skimte K. P.s
Billede, ridderlig og dristig, ærgjerrig og hensynsløs. Hanseaterne
klagede meget over, hvad der i hans Tid foregik fra Varberg af
Overgreb og Røverier, og Aarbøgerne fortælle, hvor grumt han i
1329 hærgede rundt om paa Sjælland med Vold og Brand. I denne
Tid, da det danske Rige bragtes sin Undergang nær, naaede han
videre end nogen af sine Standsfæller; medens det ellers var
udenlandske Fyrster, der erhvervede de danske Lande og tilbagetrængte
de indfødte Stormænd, opnaaede K. P. en virkelig fyrstelig Stilling
og gjorde en Kongedatter til sin Hustru.

Hertuginde Ingeborg overlevede længe K. P. og beholdt lige
til sin Død (o. 1360) en Del af hans danske Besiddelser. De havde
i deres Ægteskab 3 Børn, Sønnerne Hakon og Knud, der 1349
faldt som Ofre for den sorte Død, og Datteren Birgitte, der ægtede
den norske Stormand Jon Hafthorsen.

Moller, Bidrag t. Hallands hist. I, 49 ff.

Kr. Erslev.


Porse, Peder, –1286–, en hallandsk Adelsmand,
opholdt sig i Erik Glippings Tid som landsforvist i Sverige. Da der her
udbrød Strid mellem Kong, Valdemar Birgersen og hans Broder
Magnus, stod P. P. paa den sidstes Side, og ved Kongsgaarden
Ettaka slog han en Skare af sine Landsmænd, som Kong Erik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free