- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
237

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Porse, Peder, -1286-, en hallandsk Adelsmand - Posselt, Johannes Friedrich, 1794 - 1823, Astronom - Posselt, Moritz Conrad Friedrich, 1805 - 75, historisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde sendt Svenskekongen til Hjælp (1277). Han havde ogsaa
støttet Magnus med Penge, og for at faa Gjælden betalt skal han
have taget selve sin nye Herre til Fange, da denne en Gang
besøgte ham; han fik saa Lødøsehus i Pant. Siden er han vist
kommet tilbage til Danmark, og efter Erik Glippings Drab hørte
han til de 9 Mænd, der 1287 udlagdes som skyldige i
Kongemordet. Han drog derefter ligesom de andre fredløse til Norge
og nævnes med i det Værnebrev, som den norske Konge s. A.
udstedte for de fordrevne. Snart efter er han dog vistnok død,
og den P. P., som Erik Men ved 1313 gav sit Venskab, er rimeligvis
forskjellig fra ham. – I en Aarbog siges det, at en Broder af P. P.
var med ved Kongemordet; hvis det er rigtigt, kan det knap være
andre af de 9 end Niels Knudsen, og man har formodet, at denne
var Fader til Knud Porse (s. ovfr.), som 1324 kalder en Margrethe
Pedersdatter Pors’ Fader sin Onkel.

Moller, Bidrag t. Hallands hist. I, 62.

Kr. Erslev.


Posselt, Johannes Friedrich, 1794-1823, Astronom,
fødtes 7. Sept. 1794 paa Før som Søn af Sognepræst Chr. Fried. P.
(d. 1819), gik i Skole i Pløen og studerede i Kjøbenhavn, senere i
Gøttingen, hvor han 1817 blev Dr. phil. 1819 blev han Professor
i Mathematik og Astronomi ved Universitetet i Jena, hvor han
døde 30. Marts 1823. Blandt hans Skrifter ere «Theoriæ
præcessionis æqvinoctiorum specimen» og «De problemate in motu
corporum cælestium in orbitis valde excentricis solem ambientium
gravissimo», der begge i 1814 bleve prisbelønnede af det danske
Videnskabernes Selskab og bestemte til Optagelse i dets Skrifter.

Lübker u. Schröder, Schlesw.-Holst.-Lauenb.Schriftsteller-Lex.
Allg. Deutsche Biographie XXVI.

C. F. Pechüle.


Posselt, Moritz Conrad Friedrich, 1805-75, historisk Forfatter,
født 14. April 1805 paa Før, var en Broder til ovennævnte
Professor J. F. P. Han studerede Theologi og Filosofi i Kiel og
tog siden til Dorpat, hvor han 1834 blev antagen til Privatdocent
i Filosofi. I 1839 udgav han her en Haandbog i Filosofiens Historie.
Med særlig Interesse studerede han Peter den stores og hans
samtidiges Historie og udgav bl. a. « Peter der Grosse u. Leibnitz»
(Dorpat og Moskov 1843) og en omfattende Levnedsbeskrivelse af
Franz Lefort (Frankfurt a. M. 1866). P. blev russisk Statsraad og
Overbibliothekar ved det kejserlige Bibliothek i St. Petersborg og
døde i Wiesbaden 19. Marts 1875.

Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.

G. L. Grove.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free